Johannes Fibiger

Sidst opdateret: 21. august 2022
Johannes Fibiger

Beskrivelse:

Johannes Fibiger (f. 1962) er cand.mag. i Dansk, Idéhistorie og Filosofi og lektor ved VIA-University College. Er forfatter og medforfatter til en række artikler og bøger inden for sprog, litteratur og medier.

Kontaktoplysninger:

Adresse: Hans Broges Vej 3, 8220 Brabrand Land: Danmark Mobil: 41267779 E-mail: Klik for at se e-mail

Medlem Af:

BU-gruppen, Faglitterære gruppe
Forlag: Hans Reitzels forlag Udgivelsesår: 2018

Tæt på danskdidaktik – undervisning i det integrative danskfag

Tæt på danskdidaktik. Undervisning i det integrative danskfag handler om faget dansk i folkeskolen og i læreruddannelsen. Det er en fagdidaktik, dvs. at den beskæftiger sig med, hvad faget indeholder med alle dets facetter, og hvad meningen er med at undervise i dansk. Hvorfor har vi et fag, som hedder dansk, og hvorfor er det organiseret, som det er? Hvad er målene med det, og hvordan kan man arbejde med dansk i folkeskolen?

Der er brug for en danskdidaktik netop nu på grund af de store ændringer af faget, som har fundet sted inden for de seneste år. Danskfaget er skolens største fag, og det består af utrolig mange elementer og mange forskellige opfattelser af, hvordan man skal forstå og forvalte faget. Danskfaget er en mosaik af tradition og fornyelse, og der er mange indbyrdes uenige bud på, hvordan man skal undervise i dette vigtige fag.

Bogen sætter fokus på ”det integrative danskfag”, fordi det giver mulighed for at belyse nogle af de mest frugtbare bestræbelser på at udvikle faget og holde sammen på det. En integrationsvinkel på danskfaget kaster lys over steder i fagets historie, hvor faget har udviklet sig, og anviser veje, man selv kan gå for at udvikle faget på en måde, så dets potentialer kan udnyttes og bruges på en både hensigtsmæssig og inspirerende måde.

Bogen er skrevet sammen med Martin Jørgensen.