Johannes Fibiger

Sidst opdateret: 21. august 2022
Johannes Fibiger

Beskrivelse:

Johannes Fibiger (f. 1962) er cand.mag. i Dansk, Idéhistorie og Filosofi og lektor ved VIA-University College. Er forfatter og medforfatter til en række artikler og bøger inden for sprog, litteratur og medier.

Kontaktoplysninger:

Adresse: Hans Broges Vej 3, 8220 Brabrand Land: Danmark Mobil: 41267779 E-mail: Klik for at se e-mail

Medlem Af:

BU-gruppen, Faglitterære gruppe
Forlag: Samfundslitteratur Udgivelsesår: 2020

teknologiforståelser – Filtre ind i og ud af teknologiens verden

Denne bog handler om teknologier og det, de gør og gør ved os. Teknologier er nemlig ikke neutrale. De er heller ikke onde eller gode i sig selv. De er noget i samspil med mennesker. Det betyder, at der i intentionalitet og interaktion er indlagt værdier, normer og måder at gøre ting på. De påvirker os, ændrer vores livsverden mærkeligt og umærkeligt. Det er dette aspekt, denne bog især er optaget af at filtre ud.

Bogen, som retter sig imod faget Teknologiforståelse i folkeskolen og læreruddannelsen, har et bredt udsyn og belyser mange aspekter af verden, for hele vores livsverden er filtret ind i teknologier. Der skelnes ikke imellem analoge og digitale artefakter, for vores genstande, gadgets og dimser er filtret ind i vores livsverden, i andre teknologier og infrastrukturer. Og vi er filtret ind i teknologi. Det er disse utallige hybrider og netværk, der er denne bogs primære fokus.

Bogen veksler imellem kapitler, som introducerer væsentlige begreber og tilgange - og en række cases, der konkretiserer fagets genstandsfelter og arbejdsformer. Det er ikke en hvordan-bog, snarere en hvorfor-, hvordan- og hvad-bog. Det er ikke en bog, der har alle svarene eller patent på sandheden, men som stiller spørgsmål til og udfordrer faglighederne.