Lone Halkjær

Sidst opdateret: 11. april 2022
Lone Halkjær

Beskrivelse:

I 2019 debuterede jeg med letlæsnings-gyser-serien Hjemsøgt, som består af 4 bøger og udkom ved forlaget Elysion til gode anmeldelser og en fantastisk lektør udtalelse. Det er heldigvis blevet til mange flere udgivelser, bl.a. Naomi-serien, Tor og ridder Arn på eventyr og Atlan og ulvene – Tankens bånd. Sidstnævnte udkom hos forlaget Straarup og Co.

Jeg brænder for at skrive spændende historier, der kan fange læseren. Letlæsning har i lang tid interesseret mig, fordi det er så vigtigt at de unge læseres første møde med litteratur er andet og bedre end pligt-læsning. Specielt hvis man, som jeg, drømmer om at få flere læseheste i flokken. Det er mit mål at mine bøger skal have handling og gode karakterer, så de kan læses af aldersgrupper ud over de angivne og stadig holde læserens interesse.

Kontaktoplysninger:

Adresse: Randers SØ Land: Denmark E-mail: Klik for at se e-mail

Medlem Af:

BU-gruppen, Aarhusgruppen

Online Referencer:

Forlag: Straarup og Co. Udgivelsesår: 2021

Atlan og ulvene – Tankens bånd

Atlans far bruger tankens bånd til at fange og tæmme de vilde ulve i skoven. Selv om Atlan træner flittigt, kan han ikke få tankekontrollen til at lykkes. En dag, da Atlan vender hjem efter sine øvelser, er hans far forsvundet, og deres tamme ulve ligger døde på jorden. Mens Atlan leder efter sin far, dukker tre mænd op ved deres hus. De skyder pile efter Atlan, og han har intet andet valg end at flygte gennem bjergpasset for at slippe væk.