Michael Næsted Nielsen

Sidst opdateret: 26. august 2023
Michael Næsted Nielsen

Beskrivelse:

Dansk skønlitterær forfatter af især spændende, dramatiske og uhyggelige bøger for børn og unge. Desuden digtsamlinger og noveller for voksne, samt bidrag til forskellige antologier.

Født den 31. marts 1961 i Gedser. Opvokset på Møn og i Faxe Ladeplads.

Den skrivende karriere blev indledt i folkeskolens 1. real, hvor tekster af alle slags begyndte at flyde i en lind strøm fra skrivemaskinen.

Realeksamen 1978 fra Stege Skole. Ophold i 8 måneder på Ungdomshøjskolen ved Ribe 1978-79. Hf-eksamen 1981 fra Vordingborg Gymnasium. Bachelor of Science 1985 og Cand.scient. 1990 i biologi og geografi fra Københavns Universitet.
Talrige studierejser i Grønland, Norge, Sverige, Tyskland, Ægypten og Holland. Bor på Falster sammen med sin mand, forfatter Jonas Sjöström.

Debut 1990 med digtsamlingen "Tusmørkelyd". Fuldtidsforfatter fra 1995. Herefter en lang række romaner, noveller og digtsamlinger. Forfatterskabet består især af spændende, dramatiske og nogle gange uhyggelige romaner for børn & unge. Mange af bøgerne tager udgangspunkt i virkelige historiske hændelser, der er blevet researchet omhyggeligt, og forfatterskabet inkluderer også en serie romaner om 1. verdenskrig som den udspillede sig på vestfronten, østfronten og i kolonierne i Afrika. Andre emner er fx 2. verdenskrig både i Tyskland, Ukraine og Italien, Titanics forlis, vikingetiden, slaveriet op til vor tid i det Osmanniske Rige (Tyrkiet), svenskekrigene fra 1657-1660, krigene med England og bombardementet af København 1807, reformationen i Danmark i 1536, den franske revolution, pesten i Middelalderen og andre vigtige hændelser i europæisk historie som har haft stor betydning for udformningen af nutidens samfund.

Flere af romanerne er skrevet som letlæsningsbøger, der kan bruges til læsetræning for børn, unge eller voksne med læsevanskeligheder. En stor del af disse er dramatiske krimier eller spøgelseshistorier. Opgjort 2023 udgøres forfatterskabet af 114 romaner, digtsamlinger, noveller og nogle antologier.

Næsten alle bøger i forfatterskabet findes både som trykte bøger, e-bøger og lydbøger, bl.a. hos eReolen, NOTA, m.fl. Videoer om næsten alle bøgerne kan findes på Youtube.

Foredragsholder og oplæser på især folkeskoler, højskoler, gymnasier og andre steder, hvor børn og unge færdes. Undervisning i litteratur og forfatterskab, korrekturlæsning mv.

Medlem af Aarestrupselskabet samt af Bu og L - grupperne. Tidligere medlem af og formand for StORDstrømmen.

Tilbyder også:

Kursus og undervisning i emnet "Forfatterskab" -

Kurset tilbydes aftenskoler, ungdomsskoler, højskoler o. lign. Deltager antal kan være 15 - 25 kursister pr. hold. Prisen er pr. hold med nævnte antal deltagere.

Følgende emner gennemgås:

Hvordan skriver man en bog? Hvordan forholder man sig til kritik? Hvad med korrekturlæsning? Hvornår er et manuskript godt nok? Hvordan henvender man sig til et forlag? Hvilke forlag kan man henvende sig til? Undgå de værste og mest almindelige fælder. Skal man nødvendigvis betale for at blive udgivet? Må man skrive i hånden? Hvordan kommer man i gang? Hvad med angsten for det hvide papir? Findes der nogen emner man ikke kan/må skrive om? Hvordan fungerer ophavsretten? Hvad med biblioteksafgift? Hvad er pligtaflevering? Hvad med anmeldelser? Hvordan finder man en god sparringspartner? Hvordan gør man i det hele taget?

Der vil undervejs være øvelser af forskellig art. Der gives kun positiv og konstruktiv kritik!

Henvendelse til Michael Næsted Nielsen - tlf.: 30 63 63 47. Pris pr. kursus, som var op til 4 timer med øvelser og feedback - kr. 5000,-

Kontaktoplysninger:

Adresse: Kastanievej 15, 4800 Nykøbing Falster Land: Danmark Mobil: 30636347 E-mail: Klik for at se e-mail

Medlem Af:

BU-gruppen, Lyrikere

Online Referencer:

Flere referencer:

 

Forlaget Cadeau
http://www.forlaget-cadeau.dk/

Forlaget Facet
http://www.forlaget-facet.dk/

Forlaget Calibat
http://www.calibat.dk/

Forlaget mellemgaard
Forlaget mellemgaard

E-bogsforlaget SAXO
SAXO

Lydbogsforlaget Storytel
Lydbogsforlaget Storytel

Facebook
Michael Næsted Nielsen, forfatter

Twitter
Twitter

Wikipedia

https://da.wikipedia.org/wiki/Michael_N%C3%A6sted_Nielsen

Besøg mig på:

Forlag: mellemgaard Udgivelsesår: 2022

Skelettet i muren

En mørk og regnvåd nat kører en bil med Johan på 13 og hans far og mor tør for benzin på en øde landevej. Johans forældre går efter hjælp. Johan bliver alene tilbage. Pludselig ser Johan et svagt lys langt inde mellem skovens træer. Han er utryg ved at være alene og går efter lyset. Men det som Johan finder langt inde i skoven, er ikke hjælp, men et stort, gammelt og forladt hus. Her bor ingen mennesker … ingen levende, i hvert fald. Den eneste som er hjemme, er spøgelset af en ung pige, der for mange år siden blev myrdet i huset. Men hvor? Og hvor er liget? Hvem var morderen? Måske er morderens onde spøgelse her også? Johan finder en skjult gang, der fører dybt ind til husets hemmelige rum. Men én eller anden følger efter ham. Johan kan høre de listende, skæbnesvangre fodtrin nærme sig. Er det morderens spøgelse, eller er det noget meget, meget værre?

Skelettet i muren

Omslag til romanen, Skelettet i muren.