Pia Deleuran

Sidst opdateret: 9. januar 2024
Pia Deleuran
Foto fra exchange-arrangement i Cape Town

Beskrivelse:

Som advokat og mediator har jeg i mange år arbejdet med og skrevet om konflikthåndtering. Nu pensioneret og bestalling deponeret. I samarbejde med kolleger og netværk har jeg i forskellige udgivelser sat fokus på forhold, der kan øge forståelsen af de konflikter, som opstår i forskellige sammenhænge. Grundlagsforhold som køn, kultur og juraens natur, med de styrker og svagheder, som består, er omdrejningspunkterne. En tydeliggørelse af den alternative og avancerede konfliktløsnings betydning og potentiale, og det juridiske systems centrale rolle i et demokrati, er vigtige udgangspunkter i mit forfatterskab ligesom ligeværdsbetragtninger er det.

Kontaktoplysninger:

Adresse: Peter Bangs Vej 21, 2000 Frederiksberg Land: Danmark Mobil: 30246803 E-mail: Klik for at se e-mail

Medlem Af:

Faglitterære gruppe, Lyrikere, Kvindelige Forfattere

Online Referencer:

Forlag: Spektrum Udgivelsesår: 1999

Livet givet – Glimt af almindelige kvinders ualmindelige livserfaringer.

Bogen er skabt i regi af Den fortællende Karavane af forlaget Spektrum.

I bogen " Livet givet" beretter tretten kvinder blandt andet om at være mor, datter og bedstemor. Om tro, tab og personlig udvikling, seksualitet og kunstig befrugtning.

Man føler sig rig, imens man skiftevis undres, forfærdes og glædes.

Bogen indeholder ikke nogen facitliste over hvordan livet skal håndteres, men velovervejede reflektioner over livet - der viser sig ikke altid at være så givet.
Hvert kapitel ledsages af en fotocollage, udformet af fotograf Sisse Jarner.