Peter Lundberg

Sidst opdateret: 28. februar 2019
Peter Lundberg

Beskrivelse:

Peter Lundberg (f. 1955) er billedkunstner, forfatter og foredragsholder. Siden slutningen af 60’erne har jeg malet og udstillet mine værker i ind- og udland. Samtidig har jeg i mange år arbejdet som tekstforfatter og foredragsholder. For netop det at udtrykke sig i ord og billeder er en vigtig del af mit kunstneriske virke. Dog har de mange skønlitterære fortællinger levet en skjult tilværelse i en stribe ringbind på reolen.
Det var trangen til at dele disse mange ord med andre der i 2012 resulterede i udgivelsen af bogen ”GRÆNSEOVERSKRIDELSER”, som fik en fin modtagelse af anmelderne med fire stjerner.
I 2015 udkom biografien om Leif Mikkelsen, ”LEIF – fra plovfure til bonede gulve”, som jeg skrev sammen med Majbritt Mikkelsen. Denne bog høstede ligeledes fire stjerner i landets medier.
I forbindelse med sin store solo udstilling JUST MEMORIES på KunstCentret Silkeborg Bad, blev der udgivet en kunstbog om mine værker og arbejde.

Spændingsromanen AGENDA udkom i februar 2017.

AGENDA er en trilogi, og næste bind i serien OPGØRET udkom i november 2018.

Kontakt Oplysninger:

Adresse: Hovedgaden 34, 8670 Låsby Land: Danmark Tlf: 23392055 E-mail: Klik for at se e-mail

Medlem Af:

Aarhusgruppen

Online Referencer:

Besøg mig på:

Forlag: Forlaget PROfil Udgivelsesår: 2015

LEIF – fra plovfure til bonede gulve

Han har gået syv år i skole i det, som familien kalder "Sinding Seminarium". Han har aldrig læst en eneste bog om ledelse eller deltaget på forkromede kurser i, hvordan man som leder bør gå forrest. Alligevel har han formået at sætte historiske aftryk som markant leder og frontfigur i både det frivillige Forenings Danmark og gennem sit politiske virke på Christiansborg - ene og alene på et fundament af stærke værdier og med holdfølelse, tillid, timing og sin gadedrengeagtige facon som motor.

"LEIF - fra plovfure til bonede gulve" er historien om en knægt, der som syttenårig blev valgt som formand for den lokale idrætsforening. Det er fortællingen om en folkelig fusion, interne kampe i Venstre og om at være den afgørende styrke i et dødsdømt politisk projekt, som i 2015 blev Danmarks femtestørste parti med 13 mandater i Folketinget.