Beskrivelse:
Erhvervskarriere
Bente Hagelund har undervist universitetsstuderende og offentlige sagsbehandlere i offentlig ret siden 1986. Hun underviser stadig med udgangspunkt i hendes faglige udgivelser, der også bruges som pensum på danske universiteter og professionshøjskoler. Hun bliver ofte brugt af danske medier som ekspert i offentlig ret.
Bente Hagelund er udpeget af Kulturministeren som formand for Tipsungdomsnævnet, der fører tilsyn med fordeling og anvendelse af tipsmidlerne indenfor ungdomsområdet.
Bente Hagelund var i perioden 2010 - 2023 rektor og administrativ leder af Folkeuniversitetet i København. Hun har tidligere været ansat som vicedirektør i Dansk Almennyttigt Boligselskab og som fakultetsdirektør på Københavns Universitet. I sin karrieres første år fungerede hun som fuldmægtig i Justitsministeriet og hos Folketingets Ombudsmand.
Bente Hagelund er student fra Kalundborg Gymnasium (1975-1978). Hun studerede jura på Københavns Universitet og dimitterede som cand.jur. i 1985. Under og efter studietiden var hun frivillig rådgiver i Københavns Retshjælp i perioden fra 1983 til 1988. I 2013 færdiggjorde hun HD i organisation og ledelse fra Syddansk Universitet.
Siden 2010 har hun fungeret som en del af DJØFs mentorkorps.
Hun er medstifter af den danske NGO Friends of Shamayita Math, der støtter kvinders og pigers uddannelse og sundhed i et fattigt landområde i det østlige Indien.
Besøg mig på: