Hanne Jul Jakobsen

Sidst opdateret: 27. februar 2023
Hanne Jul Jakobsen

Beskrivelse:

Jeg er sognepræst på fuldtid i Møllevangskirken i Aarhus, mandagsforfatter og foredragsholder. Jeg har udgivet flere bøger. Hovedsageligt essays, lyrik og bønner.

Kontaktoplysninger:

Adresse: Provstebakken 17, 8210 Aarhus V Land: Danmark Tlf: 29299695 E-mail: Klik for at se e-mail

Medlem Af:

Lyrikere, Aarhusgruppen

Online Referencer:

Besøg mig på:

Forlag: Eksistensen Udgivelsesår: 2019

Hjemmerørt – om at bebo sit liv

Medierne flyder over af programmer om hjemmet. Vi elsker at se boliger. Med mennesker. Uden mennesker. Boliger, der bygges om på 3 dage. Folk der ikke har råd til deres bolig. Og folk der kan købe præcis den bolig, de har lyst til.

Litteraturen og eventyret har også hjemmet som omdrejningspunkt. I disse år trives hjemstavnsromanen, vi og digterne er optaget af, hvad vi er rundet af, og hvad hjem betyder for det at være menneske. Man kan være fuld af hjemve i sin egen stue, og man kan føle sig hjemme i forbifarten på den anden side af jorden. Hvor kommer hjemhedsfølelsen fra? Hvad skal der til for at føle sig hjemme?

Hanne Jul Jakobsen er gået på opdagelse i forestillingerne om hjem, erfaringerne af hjem og længslen efter at høre hjemme et sted. Bogen er hjemmerørt som en god mayo, og i sin søgen henter hun lidt forskelligt ned fra den teologiske og antropologiske hylde. Det hele er rørt sammen på en fond af personlige erfaringer, bibelske referencer, litterære smagsforstærkere og et skvæt af hendes hjemmesyltede ordforråd.