Asser Amdisen

Sidst opdateret: 5. oktober 2021
Asser Amdisen

Beskrivelse:

Historiker, forfatter, højskolemenneske, historiefortæller.
Skriver populærvidenskabelige historiebøger, hvor jeg tager de lange stræk. Hele Danmarkshistorien, hele demokratiets historie og så videre. Jeg er faguddannet historiker og håber det kan ses på indholdet af mine bøger, men også at det ikke kan ses på formen og læsbarheden af samme.
Er i øvrigt også mange andre ting:-)

Kontaktoplysninger:

Adresse: 2200 København N Land: Danmark E-mail: Klik for at se e-mail CVR: 34296952

Medlem Af:

Faglitterære gruppe

Online Referencer:

Besøg mig på:

Forlag: Lindhardt & Ringhof (oprindeligt Haase Forlag) Udgivelsesår: 2002

Struensee – Til nytte og fornøjelse

Den utrolige historie om livlæge, som blev dronningens elsker, kongens bedste ven og Danmarks enevældige hersker

Struensee blev kun 34 år, hvilket heller ikke i 1700-tallet var nogen høj alder, men han nåede meget i sit korte liv. Han var dronningens elsker, kongens favorit og landets førsteminister. Han var den ukuelige idealist, som levede sit liv med fuld risiko og store armbevægelser. Han var livsnyderen, der hyldede menneskets absolutte frihed og den fysiske nydelse, og han betalte den maksimale pris for at være til både nytte og fornøjelse.

Historiker Asser Amdisen blotlægger et helt usædvanligt liv fra vugge til grav og sætter Struensees liv i forhold til oplysningstidens danske og europæiske tænkning. Vi er med helt inde i de kongelige gemakker og intrigernes kringelkroge. På vejen finder forfatteren nye oplysninger og rydder op i de mange fejlfortolkninger, Struensee har været udsat for. Det er en beretning om galskab, forræderi, venskab, idealisme, magt og afmagt.

Udgivet første gang i 2002 under titlen “Til nytte og fornøjelse – Johann Friedrich Struensee 1735-1772). Seneste udgave fra 2020 udgivet hos Lindhardt & Ringhof.