Karin Heurlin

Sidst opdateret: 7. august 2022
Karin Heurlin

Beskrivelse:

Forfatter og journalist.

Engang var jeg royal reporter og skrev om Danmarks mest perfekte familie. Nu skriver jeg om det modsatte.

Både mine romaner og mine børnebøger handler mest om hverdagen og alle de fodfejl, vi begår i den. De handler også om alt det smålige og alt det store, der findes i alle mennesker. For jeg synes, der findes så mange gode historier og voldsomme dramaer lige rundt om min egen næse og navle.

Kontakt Oplysninger:

Adresse: Smakkehøj 1, 2820 Gentofte Land: Danmark Tlf: 40859130 E-mail: Klik for at se e-mail

Medlem Af:

De skønlitterære

Online Referencer:

Forlag: Grønningen 1 Udgivelsesår: 2020

Inden du går

En historie om at blive skilt. Knust. For til sidst at blive næsten hel igen.

En skilsmisseroman, der bringer tårerne og latteren frem fra dansk bestseller biografiforfatter. Til læsere af Liane Moriarty og Lotte Kaa Andersen.

Gry er blevet skilt. Sammen med sine to børn skal hun starte et nyt liv i et dødsbo med gulnet savsmuldstapet og en mærkelig lugt. Man kan lære meget af sine kriser. Det gør Gry også. Hun lærer, at man kan sluge en gigantisk klump i halsen, så længe børnene ser på. Hun lærer også, at alderen ikke har lært hende meget. Hun er i hvert fald ikke blevet bedre til det med kærligheden. Eller til at styre en brandert. Hun lærer, at en tavs telefon er værre end et rigtigt afslag. Og at man kan være så flink, at man ender med at blive et røvhul. Dog lærer hun nok aldrig, hvad hun skal svare, når den syvårige datter siger: ”Mor, inden du går. Vil du så ikke blive lidt længere?”

Karin Heurlin er journalist og står bag flere bestsellerbiografier, bl.a. om Ole Henriksen. Inden du går er hendes første roman.