Find oversætter

Generalforsamling/Årsmøde i Aarhusgruppen

Hvad er der sket det forgangne år og hvordan skal Aarhusgruppen udvikle sig de kommende? Er der faggrupper eller interesser, der bliver overset? Har vi nye mål og visioner og hvordan når vi dem? 

På generalforsamlingen gør vi status men kigger også fremad – og i år gør vi det sammen på Zoom 

 

DAGSORDEN

1. Valg af referent og ordstyrer

2. Beretning
Gunvor fortæller om det meget sparsomme Covid-19 år samt hvad arrangementsudvalget har gjort sig af tanker i forhold til afholdte og kommende fyraftensmøder.

3. Regnskab, status og budget for gruppens økonomi
Martin gør rede for, hvad vi har brugt af penge i det forgangne år og hvordan det står til med økonomien.

4. Forslag til ændring af gruppens vedtægter
Arrangementsudvalget indgiver et forslag til ændring af gruppens vedtægter. Forslaget er udsendt til Aarhusgruppens medlemmer sammen med mødeindkaldelsen.

5. Valg af formand
Gunvor genopstiller, men andre kandidater til posten er absolut velkomne såvel før som under selve generalforsamlingen.

6. Valg af kasserer
Martin Petersen annoncerede sidste år på generalforsamlingen, at det ville blive sidst år han tog tjansen. Heldigvis gav Søren Poder tilsagn om, at han ville stille op til posten pr. 2021. Andre kandidater er naturligvis absolut velkomne såvel før som under selve generalforsamlingen.

7. Valg af styregruppemedlemmer
Vil du være med i Aarhusgruppens styregruppe? Styregruppen står for alt det praktiske afviklings af møderne, men også for planlægning af indhold og kontakt til vores hovedforening. Jane Monsdrup, Johs Thorst, Søren Jessen og Annie Bahnson genopstiller. Janne Hejgaard genopstiller ikke.

8. Visioner for de kommende år
Hvor skal Aarhusgruppen arbejde sig hen? Har vi nye mål og visioner? Hvad fungerer og hvad skal vi have lavet om? Vi lader ordet være frit og samler op i fællesskab.

9. Eventuelt

 

Onsdag d. 24. marts 2021 kl. 17-18
Digitalt på Zoom – du får tilsendt dit link umiddelbart inden mødet

Tilmelding senest d. 22. marts til info@gunvorganerkrejberg.dk

Af Aarhusgruppen - 12. marts 2021

2004 - 2024 © Copyrighted | Dansk Forfatterforening | Designed by Arendt™ & Developed by Eksakte