Find oversætter

Vi gentager successen: Besøg i bogbinderens værksted

I oktober var en gruppe medlemmer af Aarhusgruppen på besøg hos bogbinder Lars Hedegaard, der står bag Bogbinderiet Aarhus. Det var så stor en oplevelse, at vi nu gentager successen.

Vil du – også – gerne klædes på til at kunne træffe de rigtige valg eller stille gode krav til udformningen af dine kommende bøger? Så er det med andre ord nu, du skal tilmelde dig dette arrangement.

Bogbinder Lars Hedegaard byder først på en kop kaffe og lidt snak om sit fag. Herefter får vi en grundig gennemgang af en produktion, mens Lars laver en færdig bog, som en heldig deltager vinder og sidst men ikke mindst viser Lars os nogle af de smukke indbindinger han har lavet til internationale konkurrencer.

NB! Arrangementet har kun 15 pladser, som fordeles efter først-til-mølle. Tilmelding pr. mail er derfor ABSOLUT NØDVENDIG.

Læs mere om Bogbinderiet Aarhus på www.bogbinderietaarhus.dk

Tilmelding til Gunvor på: info@gunvorganerkrejberg.dk

 

Tirsdag d. 5. november kl. 15-18

Bogbinderiet Aarhus.

Marselis Boulevard 177. Aarhus C

 

Af Aarhusgruppen - 11. oktober 2019

2004 - 2019 © Copyrighted | Dansk Forfatterforening | Designed by Arendt™ & Developed by Eksakte