Biblioteksafgift (i daglig tale bibliotekspenge) kompenserer bidragyderne til bøger og andre materialer, der findes på de danske folke- og skolebiblioteker, fordi det offentlige låner materialet ud gratis. Beløbet udregnes årligt ud fra en kombination af bibliotekernes bestand og udlån samt materialernes genre og format. Beløbet dækker bibliotekernes tilrådighedsstillelse og udlån af bøgerne i det foregående kalenderår, selv om beløbet først udbetales i april året efter.
Modtagerne skal selv tilmelde sig afgiften. Slots- og Kulturstyrelsen offentliggør årligt en liste, der viser alle modtagere og størrelsen af det beløb, den enkelte har modtaget. Listen kan ses på Slots- og Kulturstyrelsens hjemmeside, som også rummer mere information om biblioteksafgiften, https://slks.dk/tilskud/soeg-puljer/bibliotekspenge/fakta-og-tal.
Biblioteksafgift og skat
Biblioteksafgiften kan selvangives på to forskellige måder:
- som personlig indkomst
- som overskud af selvstændig virksomhed
Efter en undtagelse i lov om arbejdsmarkedsbidrag § 3, stk. 2, https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2020/121, skal der ikke betales arbejdsmarkedsbidrag af bibliotekspengene, uanset hvordan de er selvangivet.
Biblioteksafgift i det sociale system
Biblioteksafgift er som udgangspunkt ikke en indtægt ved personligt arbejde. Det kan begrundes i disse forhold:
- Der skal ikke betales arbejdsmarkedsbidrag af indtægten
- Der er ingen sammenhæng mellem modtagerens arbejdsindsats og beløbets størrelse – beløbet afhænger af bibliotekernes indkøb og udlån, hvilket er uden for modtagerens kontrol
- Biblioteksafgiften er et årligt engangsbeløb
- Arbejdet med de bøger, der udløser afgiften, er ikke foregået i det år, som bibliotekspengene udbetales og beskattes i
- Biblioteksafgiften udbetales efter ansøgning (man skal dog kun tilmelde sig én gang for alle)
- Efterlevende efter modtagere, der var blevet tilmeldt biblioteksafgiften inden udgangen af 2002, er i nogle tilfælde berettigede til biblioteksafgift, uagtet at de ikke har bidraget til de bøger m.v., der udløser biblioteksafgiften.
Biblioteksafgiften kan dog skattemæssigt behandles som en arbejdsindtægt, hvis modtager er selvstændig erhvervsdrivende og indberetter beløbet som en del af sin virksomheds overskud eller underskud.
Dansk Forfatterforening har kendskab til afgørelser fra Udbetaling Danmark, der bekræfter begge positioner: Beløbet anses for en arbejdsindkomst, hvis det indberettes til Skat som en del af virksomhedens overskud eller underskud, men anses ikke for en arbejdsindkomst, hvis det indberettes som B-indkomst, hvoraf der ikke skal betales am-bidrag (“honorarer mv.”). Hvad pension angår, slår nye regler fast, at biblioteksafgiften fra 1.1.2025 ikke skal betragtes som en arbejdsindtægt, uanset hvordan den selvangives, idet der aldrig betales arbejdsmarkedsbidrag af beløbet.
Arbejdsløshedsdagpenge
Fordi der ikke betales arbejdsmarkedsbidrag af biblioteksafgiften, tæller indtægten ikke med i opgørelsen af, om modtageren er berettiget til arbejdsløshedsdagpenge. Bibliotekspengene skal heller ikke fradrages, hvis man modtager dagpenge.
Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., § 48, https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2024/208
Sygedagpenge
Fordi der ikke betales arbejdsmarkedsbidrag af biblioteksafgiften, tæller indtægten ikke med i opgørelsen af, om modtageren er berettiget til sygedagpenge.
Lov om sygedagpenge, § 30 og 32 (lønmodtagere) samt 42 (honorarmodtagere og selvstændige): https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2024/994
Barselsdagpenge
Bibliotekspengene er ikke en relevant indtægt, når retten til barselsdagpenge skal gøres op for lønmodtagere. For selvstændige kan indtægten være indregnet i det årsoverskud, som omregnes til timer til opfyldelse af beskæftigelseskravet.
Barselsloven, § 28: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2024/1069
Fleksjob, fleksløntilskud og ledighedsydelse
Dansk Forfatterforening har kendskab til et svar fra daværende beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard, dateret 9.3.2020, til et medlem, som slår fast, at biblioteksafgiften ikke skal modregnes i fleksløntilskud.
Ifølge § 7, stk. 2 i Bekendtgørelse om beregning af og fradrag i ledighedsydelsen, https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2021/111, skal biblioteksafgiften heller ikke fradrages i ledighedsydelse.
Kontanthjælp
Biblioteksafgift fradrages i kontanthjælpen. Da biblioteksafgiften ikke er en arbejdsindtægt, omregnes beløbet ikke til arbejdstimer. Hvis modtageren har nået kontanthjælpsloftet, kan modregningen føre til, at andre ydelser, fx boligstøtte, kan forhøjes.
Efterløn
Ifølge § 29, stk. 1 i Bekendtgørelse om fradrag i efterløn, https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2023/836, skal biblioteksafgift ikke fradrages i efterlønnen.
Folkepension
Biblioteksafgiften skal ikke fradrages i folkepensionens grundbeløb. Den skal derimod medregnes, når den personlige tillægsprocent beregnes. Biblioteksafgift anses nemlig ikke for en indtægt ved personligt arbejde, fordi der ikke betales am-bidrag af beløbet.
Førtidspension, seniorpension og tidlig pension
Førtidspension tilkendt efter 2003: Biblioteksafgift anses ikke for en arbejdsindtægt, idet der ikke betales am-bidrag af beløbet. Derfor skal beløbet medregnes både i førtidspensionistens egen indtægt og i en eventuel partners, når indtægten gøres op.
Førtidspension tilkendt i 2003 eller før: Biblioteksafgiften medregnes i førtidspensionistens indtægt.
Seniorpension: Biblioteksafgift anses ikke for en arbejdsindtægt, idet der ikke betales am-bidrag af beløbet. Derfor skal beløbet medregnes både i seniorpensionistens egen indtægt og i en eventuel partners, når indtægten gøres op.
Tidlig pension: Biblioteksafgiften medfører ikke fradrag i pensionen, eftersom det ikke anses for en arbejdsindtægt.
Af forarbejdet til lov om ændring af lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2024/631, fremgår det, at der skal ske en administrativ forenkling, idet “indtægt ved personligt arbejde” skal defineres som indtægt, der er betalt arbejdsmarkedsbidrag af. Argumentationen findes i lovforslag 162 A, Folketingssamlingen 2023-24, https://www.ft.dk/samling/20231/lovforslag/l162a/index.htm, vedtaget med ikrafttræden 1. januar 2025.
Særlige forhold
Ud over den danske biblioteksafgift findes der også biblioteksafgift i en række andre lande, og enkelte danske forfattere, hvis bøger er oversat til andre sprog, modtager også biblioteksafgift fra udlandet. Det drejer sig typisk om mindre beløb. Den danske biblioteksafgift er fritaget for arbejdsmarkedsbidrag, men denne undtagelse gælder ikke for biblioteksafgift fra udlandet, som derfor bedre kan sammenlignes med royalties og andre rettighedsindtægter.
Yderligere information
Bekendtgørelse om biblioteksafgift, nr. 1448 af 30/11/2017, https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2017/1448
Fakta om biblioteksafgiften, https://slks.dk/tilskud/soeg-puljer/bibliotekspenge/fakta-og-tal