Find oversætter

Dansk Forfatterforening 125 år, 100 år efter den første nordiske forfatterkongres!

23. januar 2019

I 2019 fylder Dansk Forfatterforening 125 år. Samtidig er 2019 året, hvor vi kan fejre 100-året for den første nordiske forfatterkongres.

I 1919 gennemførte Dansk Forfatterforening et flot program, bestående af bl.a. te på Amalienborg, adgang til Tivolis have, traktement på Hotel Nimb, reception på Glyptoteket og festmiddag på Skodsborg Badehotel. Den mere alvorlige del af programmet foregik ved et møde på Christiansborg, hvor datidens relevante emner blev taget op og diskuteret på behørig vis. Som programpunkt var f.eks. Thit Jensen og hendes tale om 5-øren, hvormed hun præsenterede de første gryende tanker om det, der senere skulle blive til vor tids biblioteksafgift.

Reception og jubilæumsmiddag

100 år efter – i april i år- fejrer Dansk Forfatterforening sit 125 års jubilæum med en festmiddag, og markerer samtidig det værdifulde nordiske samarbejde (NFOR) med en fælles nordisk reception på og i samarbejde med Nordatlantens Brygge
d. 10. april 2019.

Læs mere om, hvad der skal ske, og hvordan du tilmelder dig de forskellige arrangementer her:

Reception i anledning af 100-året for den første nordiske forfatterkongres 

Jubilæumsmiddag i anledning af Dansk Forfatterforenings 125 års jubilæum

OBS! Vi gør opmærksom på, at der er et begrænset antal pladser på arrangementerne, og at jubilæumsmiddagen kun er for ordinære medlemmer.

For deltagere der bor uden for hovedstadsområdet, men inden for landets grænser, er der mulighed for at  få refunderet billigst mulige transport fratrukket 75 kr. For at få refunderet transportomkostninger sendes kopi af billet/betaling samt kontooplysninger til medlemsservice@danskforfatterforening.dk umiddelbart efter arrangementet.

 

 

2004 - 2019 © Copyrighted | Dansk Forfatterforening | Designed by Arendt™ & Developed by Eksakte