Den faglitterære gruppe i Dansk Forfatterforening overrakte fredag den 1. november
Den faglitterære Pris på Bellascenen i Bogforum til forfatteren, Kierkegaard-forskeren og præsten Pia Søltoft.
Pia Søltoft er ph.d. i etik og religionsfilosofi og modtager prisen for sit omfattende forfatterskab om Søren Kierkegaards tanker og filosofi. I særlig grad udmærker Pia Søltofts bøger sig ved at gøre et kompliceret stof klart og tilgængeligt for et moderne publikum. At Kierkegaard stadig har noget at sige os, og ikke mindst at hans tanker kan være væsentlige for erhvervslivets ledere og beslutningstagere, kan vi takke Søltofts forbilledlige fremstilling, der på bedste kierkegaardsk vis formår at henvende sig til ”hin Enkelte”.
Se også Kulturmonitor her
Bogmarkedet her: her