Find oversætter

Fire betydelige og nytænkende forfattere hædres ved legatreception i Dansk Forfatterforening torsdag den 18. juni kl. 16

”Legaterne går i år til fire forskellige forfattere, der spænder bredt i både alder og deres genremæssige greb og tematikker. Fælles for dem alle er, at de har bidraget betragteligt inden for deres felt” siger Legatudvalgets forperson, Daniel Boysen.

Af 4. juni 2026

Iboja Wandall-Holm modtager Henrik Pontoppidans mindefond for gennem et langt liv at have formidlet magtens fremtrædelsesformer i en verden, som vi også i dag genkender. Hendes talent, mod og glæde ved sprogligt udtryk, gennem både poesi og prosa, er forbilledligt.

Legatets størrelse: 25.000 kr.

René Karpantschof modtager Albert Dams mindelegat for at skrive historieformidling på en måde, hvor det meget omfattende stof fremlægges, så læseren er helt tæt på begivenheder og personer. Fremstillingen er af høj litterær værdi, og balancen mellem historikerens forpligtelse på kilder og fortællerens glæde ved at fortælle er prisværdig.

Legatets størrelse: 35.000 kr.

Der vil på dagen være forskellige taler til prismodtagerne.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Nena Wiinstedt, Dansk Forfatterforening tlf. 32 95 51 00 eller pr. e-mail: df@danskforfatterforening.dk

Signe Gjessing modtager Aarestrup-medaljen for gennem et enestående kompromisløst og bogstavelig talt kosmisk-lyrisk digterskab, senest ’Bryllupsnat’ (2026) at have skrevet sig frem til en religiøst-visionært tone uden sidestykke i nutidig dansk poesi.

Legatets størrelse: 75.000 kr.

Nicole Boyle Rødtnes modtager Adam Oehlenschlaeger, Emil Aarestrup, Herman Bang og Johannes Ewald Fonden for siden 2010 at have opbygget et bindstærkt og for længst folkekært forfatterskab for børn af unge, hvor gys og romantik møder usikkerhed og identitetsspørgsmål.  Hendes indsats for at styrke børn og unges læselyst udgør et betydningsfuldt bidrag til dansk litteratur.

Legatets størrelse: 25.000 kr.

Uddeling af Aarestrup-medaljen er støttet af Statens Kunstfond

2004 - 2026 © Copyrighted | Dansk Forfatterforening | Designed by Arendt™ & Developed by Eksakte