Find oversætter

Foreningen mener:eReolen og de store forlag bør lytte til os

Forfatterforeningen ser sig som en tredje part i forhandlingerne mellem eReolen og de forlag, der står uden for en aftale. “Vi har konkrete løsninger, der kan sikre en stabil fremtid”, siger næstformand Morten Visby og bekræfter i dette interview med BogMarkedet, at foreningen gerne vil være brobygger mellem de stridende parter.

 

 

22. marts 2017

Der har været forlydender i pressen om, at Dansk Forfatterforening kunne spille en rolle som mægler mellem eReolen og de store forlag, der står udenfor. Har det noget på sig?
Det er både rigtigt og forkert. Vi har spillet en rolle, og vi har nogle løsningsforslag – men kæden springer af, når jeg hører ordet mægler. En mægler er en neutral part, men det er vi ikke. I eReolens første år spillede vi ikke så væsentlig en rolle, for den enkelte forfatter har typisk overdraget sine digitale rettigheder til det forlag, han/hun udkommer på. Men siden har tvisten om eReolen fået stadig større kulturpolitisk implikationer – og derfor er vi i dag blevet en reel part i sagen.

På forlagene mener de jo ellers, at de selv forhandler på vegne af deres forfattere….
Ja, jeg læste godt interviewet med den digitale chef på Politikens Forlag Jakob Harden, og at han undrer sig over, at forfatterforeningen skulle spille en rolle, fordi forlagene selv forhandler på vegne af forfatterne. Men problemet med eReolen er langt større end som så. Det er også en diskussion om, hvilket litteraturudbud der overhovedet skal være på bibliotekerne – og så er der hele spørgsmålet om biblioteksafgiften, som forlagene jo ikke har noget med at gøre. Forfattere har heller ikke indbyrdes de samme interesser. Nogle forfattere har fået deres digitale rettigheder tilbage og varetager dem selv. Og derudover findes der et stigende antal selvudgivere, som ikke har et forlag til at forhandle for sig. Vi står derfor i en svær situation, for der er mange modsatrettede elementer i det her, og det skal gå op for os. Forlagene skal blot sikre sig deres kommercielle rettigheder – og eReolen skal sikre, at der er bøger at låne ud. For os er begge dele lige vigtigt. Det er næsten som en elefant, hvor den ene hiver i halen og den anden i snablen. Vi vil gerne flytte hele dyret.

Er det overhovedet Dansk Forfatterforenings rolle at bygge bro mellem forlag og biblioteker?
Hvis du med brobygger mener, at alle skal være gode venner, så nej, men vi har en interesse i at eReolen fungerer som litteraturformidling, samtidig med at vi også skal have et bæredygtigt grundlag for et kommercielt e-bogsmarked, der tjener penge. Vi har en interesse i at der er en biblioteksportal, der adskiller sig fra de kommercielle foretagender. Det er vigtigt – set fra et litterært synspunkt – at der formidles litteratur ud fra biblioteksfaglige kriterier. Derfor er svaret ja, vi er nødt til at spille en rolle i den her sag. Og jeg mener, det er en stor fordel, at vi netop kan se det fra flere sider – og er i dialog med begge parter. Vi sidder inde med meget viden, fordi vi taler med to parter, der ikke altid taler så godt med hinanden indbyrdes.

Er det din opfattelse, at Dansk Forfatterforenings medlemmer generelt ser positivt på eReolen – eller deler de danske forfattere bekymringen hos fx Politikens Forlag?
De fleste medlemmer ser grundlæggende positivt på eReolen, men ikke alle. Langt de fleste forfattere vil gerne være til stede digitalt på bibliotekerne, men de fleste ser også med bekymring på fremtiden: Hvordan bliver det kommercielle e-bogsmarked fremover? Der, hvor vi adskiller os fra forlagene, er, at vi ser nogle andre løsninger. De store forlag vil gerne holde eReolen i ave – de vil sikre, at der er en lav udlånsvolumen og en licensbåret aftale. Det har vi forståelse for, men vi finder de stadige stridigheder uholdbare, og ser løsningen i en samlet aftale, der sikrer stabile vækstforhold også for eReolen, så den kan leve op til sit formidlende ansvar. Spørger du forfatterforeningen, skal eReolen ikke stækkes, den skal stynes.

 

 

Er det så en fælles brancheaftale?
I januar 2016 gik vi ud og sagde, at der skal være en fælles brancheaftale. Det var forlagene imod på det tidspunkt, hvorimod man fra biblioteksside var ganske begejstret for ideen. Siden er der så kommet en EU-dom, som har vendt op og ned på billedet, og nu vil Danske Forlag pludselig gerne have en fælles rammeaftale, mens eReolen ikke længere ønsker det, fordi de i mellemtiden har øjnet mulighed for at lægge pres på de enkelte forlag gennem fortsat individuelle aftaler. Her ønsker vi en langvarig, holdbar løsning, og kulturministeren har da også forlangt at parterne finder en model snart. Ellers kommer der et politisk indgreb.

Det ser ud til, at digitaliseringen er kommet for at blive – og at fremtidens bibliotek primært har digitale udlån at tilbyde lånerne. Er man ikke nødt til at følge med strømmen og erkende, at det er “take it or leave it”, hvis man som forfatter gerne vil kunne udlånes?
Jeg ved ikke, hvorfor så mange tror, at forfattere ikke er tilhængere af digitalisering. Vi er glade for eReolen. Vi er bare nødt til at sikre at udlånet fungerer på en måde, der er forsvarlig ud fra den formidlende rolle, som bibliotekerne skal have. Det er ikke et spørgsmål om, hvorvidt e-bøgerne er kommet for at blive eller ej. Det er de, og vi hilser digitalisering velkommen i forfatterforeningen. Der skal bare være en formidling på biblioteksfagligt højt niveau – samtidig med at der tages de nødvendige kommercielle hensyn til det marked, vi lever af.

Så hvad er forfatterforeningens bud på en løsning?
Danske Forlag har foreslået en minimumsaftale, hvor alle forlag stiller bøger til rådighed på licensvilkår, hvor bibliotekerne skal genkøbe en bog, når den er lånt fx fire gange. Det er fint nok som udgangspunkt, men vi mener også, forlagene skal forpligte sig til at stille en del af deres udgivelser til rådighed på klik-basis, hvor den samme bog i princippet kan udlånes ubegrænset – altså helt uden friktion. Forlagene skal stille nogle af deres bøger til rådighed på den måde, så bibliotekerne har noget materiale at arbejde med – og låne ud. Sidst men ikke mindst skal bibliotekerne helt ophøre med at frikøbe materialer og lade deres titeludbud styre af det, for hvis de ikke gør det, kan de umuligt leve op til deres formidlingsforpligtelser som et offentligt alternativ til markedet. De nærmere omstændigheder skal aftales mellem bibliotekerne, forlagene, og de to forfatterforeninger i Danmark. Og den model kan jeg mærke, at der stor interesse for på Christiansborg.

 

2004 - 2019 © Copyrighted | Dansk Forfatterforening | Designed by Arendt™ & Developed by Eksakte