Vi er klemt mellem russiske pirattjenester på den ene side og amerikansk tech-giganter på den anden side. I fællesskab annekterer og minerer de nu de sjældne sprogarter i vores danske litteratur for at udvinde ressourcer til deres egne elendige AI-tjenester, som bruges til at sprede misinformation, overfladisk viden, ferske fortællinger og umenneskelig tale i vores liv og verden. Danske politikere må forstå, at det danske sprog er kritisk infrastruktur, og at det må beskyttes mod Facebook og OpenAI’s tyveri af vores bøger, vores fortællinger og vores vidensformidling.
Derfor er Dansk Forfatterforening glad for at være medafsender på Rettighedsalliancens opfordring til regeringen om at arbejde for en stramning af EU’s praksiskodeks for kunstig intelligens. Når vi bruger 600 mia. kr. på våben, så bør det ikke kun være for at beskytte vores territorium. Det må også være for at værne om den måde, vi taler, tænker og skriver på. Vi kan ikke lade ukritisk teknologibegejstring forlede os til at acceptere den deal, tech-giganterne tilbyder os: De får vores danske bøger, vi får deres værktøjer til at hjælpe os med at blive mere amerikanske.
/Formand Morten Visby.
Læs mere om henvendelsen til digitaliseringsministeren, kulturministeren og erhvervsministeren her: https://rettighedsalliancen.dk/rettighedshavere-i-opraab-danske-politikere-boer-stille-krav-om-transparens-i-udviklingen-af-kunstig-intelligens/