Find oversætter

For tæt på virkeligheden?

3. maj 2018

Jeg synes, det er en trist sag på alle måder. Jeg forstår bestemt familiens frustration over at se deres personlige tragedie indgå i et litterært værk, som de ikke selv har nogen indflydelse på, siger formand for Dansk Forfatterforening Morten Visby, da Lemvig Folkeblad beder ham om en kommentar til familiens reaktion på Jane Aamunds bog.

Men jeg synes også, at Jane Aamund har svaret ærligt og redeligt på kritikken og redegør ganske godt for sine intentioner med bogen. Det er naturligt for en forfatter at lade sig inspirere af virkelige hændelser.

 

Hvordan man håndterer den inspiration, er dybest set et litterært – og moralsk – valg for den enkelte forfatter. Det er klart, at der kan være tilfælde, hvor det kan være moralsk kritisabelt at udnytte en tragedie, der har offentlighedens bevågenhed, men det er slet ikke mit indtryk, at det er det, der er på tale her. Ligesom alle andre kan jeg ikke fælde dom over et litterært værk uden at have læst bogen som helhed. Det handler ikke om, hvorvidt det er OK, at en forfatter indarbejder elementer inspireret af virkelige hændelser. Det handler om, hvordan man gør det og hvorfor. Og det er man nødt til at læse hele bogen for at kunne vurdere, siger Morten Visby

Læs også artiklen i Lemvig Folkeblad  her

 

2004 - 2024 © Copyrighted | Dansk Forfatterforening | Designed by Arendt™ & Developed by Eksakte