Ja, er det korte svar. Det, der ikke er nemt, er hvordan.
Derfor har Illustratorerne i Dansk Forfatterforening udarbejdet en oplysningskampagne om rettigheder og vilkår for tegning og illustration i samarbejde med Danske Bladtegnere, Tegnerforbundet af 1919 og Danske Tegneserieskabere. Resultatet kan nu ses på illustratorerne.dk.
Du finder her en grundig gennemgang af alle de forhold, der gælder, når en illustrator får en opgave eller står overfor at skulle udgive et værk. Alle vigtige pointer er illustreret af Erlend Hjortland Sandøy og teksten er sammenskrevet og redigeret af Stine Spedsbjerg.
Det er vores ønske, at sitet også kan være oplysende for forfattere, redaktører og andre aktører, der samarbejder med illustratorer, så det gode samarbejde styrkes.
Illustration: Erlend Hjortland Sandøy