Find oversætter

Menneskerettighedsdomstol har afvist at behandle dagbogssag

4. december 2024

Dansk Forfatterforening er blevet meddelt, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har afvist at behandle sagen om AHP’s dagbøger. Forfatterforeningen har klaget over danske myndigheders krænkelser af AHP’s menneskerettigheder i forbindelse med konfiskering og digitalisering af dagbøgerne. Menneskerettighedsdomstolen har afvist overhovedet at behandle sagen med den begrundelse, at klagen er ’åbenbart grundløs”.

Med dette afslag har foreningen udtømt alle juridiske muligheder for at hjælpe vores medlem i denne principielle sag.

Der er nu sat retligt punktum i en oprørende sag, som har strakt sig over årtier. Det er endt med et nederlag for foreningen og for hensynet til den enkelte skribents rettigheder over for staten,” siger formand Morten Visby. ”Og der er ingen tvivl om, at vi alle er rigtig kede af det her udkomme, som vi også har svært ved at begribe,” fortsætter han og tilføjer: ”Men samtidig er vi stolte af, at vi tog den hele vejen for vores medlem og for de principper, vi tror på og fortsat vil arbejde for.

 

2004 - 2025 © Copyrighted | Dansk Forfatterforening | Designed by Arendt™ & Developed by Eksakte