Find oversætter

Modtager du en kontrakt, der er ”godkendt” af Dansk Forfatterforening/Dansk Oversætterforbund?

12. maj 2024

Så bør du lige tjekke efter eller kontakte foreningen. Du kan selv tjekke, hvilke forlag, der er indgået aftaler om modelkontrakter med. Kontrakterne ligger her:
Skønlitteratur: https://danskforfatterforening.dk/skoenlitteratur/
Oversættelser: https://danskforfatterforening.dk/oversaettelse/

Vi ser desværre løbende eksempler på, at forlag, også velrenommerede, giver udtryk for, at forfatter- eller oversætterkontrakter er ’godkendt’ af forfatterforening eller oversætterforbund, selvom det er ikke er tilfældet.

Forlag må gerne genbruge hele eller dele af modelkontrakterne, som de vil, men de må ikke skrive, at det er den samme eller en tilsvarende kontrakt, medmindre de har fået godkendelse heraf hos Dansk Forfatterforening.

Godkender vi modelkontrakter med flere forlag, så vil det blive tilføjet på hjemmesiden. På samme måde skal man være meget opmærksom på formuleringer om, at en forlagskontrakt er ”baseret på” en standardkontrakt, fx ”baseret på Normalformularen …” dvs. en gammel standardkontrakt aftalt mellem DFF og Forlæggerforeningen. Der skal ikke være lavet mange ændringer ift. det udgangspunkt, man henviser til, før der er misvisende at skrive ”baseret på”. Som det fremgår på vores hjemmeside: Forlag, der anvender tilpassede kontrakter, må IKKE anføre i kontrakten, at det pågældende forlags vilkår er tiltrådt af Dansk Forfatterforening, eller bruge andre formuleringer, der er egnet til skabe et sådant indtryk.

Er du i tvivl er du altid velkommen til at kontakte Dansk Forfatterforenings jurist, jura@danskforfatterforening.dk eller DOF’s oversætterrådgivning, https://www.oversaetterraadgivning.dk/

 

2004 - 2024 © Copyrighted | Dansk Forfatterforening | Designed by Arendt™ & Developed by Eksakte