Regeringen vil arbejde for at fjerne moms på bøger i de kommende finanslovsforhandlinger, oplyser kulturminister Jakob Engel-Schmidt. ”Og det er en rigtig god nyhed for læsere, forfattere, forlag, ja, hele bogbranchen,” fastslår Anne Sofie Hammer, forperson for Dansk Forfatterforening. Foreningen har gennem en årrække arbejdet på at få nulmoms på bøger, bl.a. i den arbejdsgruppe, som i forsommeren kom med anbefalinger til en litterær handlingsplan til kulturministeren.