Et medlem gjorde DFF opmærksom på, at SKAT i en konkret vurdering af forfatterens aktuelle årsopgørelse ikke mente, at Biblioteksafgiften kunne tælle med som en del af nettoindkomsten, og dermed ikke kunne modregnes årets udgifter forbundet med forfatterskabet. Begrundelsen fra SKAT’s side var, at da biblioteksafgiften betales på baggrund af ”tidligere udgivelser”, så var den ikke en del af årets ”igangværende indkomst” for honorarmodtageren. Dette ville reelt betyde, at forfatteren ville gå glip af en del af fradragsværdien. Forfatteren ville konkret skulle betale op til 10.000 kroner mere i skat.
DFF støttede medlemmet i at udforme en begrundet klage til SKAT. Reglen for størsteparten af vores medlemmers indtægter er jo, at de indtægter, der finansierer tilblivelsen af ny litteratur som udgangspunkt må være indtægter af salg og anden brug af tidligere skrevne bøger.
I den henseende er biblioteksafgiften ikke spor anderledes i sin afregning end kollektive vederlag og royalties. DFF hjalp også med kontakt til en skatteadvokat, Advokat Peter Hansen, der opdaterer ”Kunstnernes Beskatning”, som henledte opmærksomheden på Landsskatterettens afgørelse Journal nr. 17-0989667. Denne afgørelse omhandler en forfatter, der anvender virksomhedsordningen og i den fastslog Landsskatteretten: ”…hvor biblioteksafgifter skal opfattes som vederlag for konkret arbejde og at indtægterne således skal medregnes i forfattervirksomhedens resultat.”
Som følge af medlemmets nye argumenter gav SKAT medlemmet ret i klagen om, at Biblioteksafgiften også for honorarmodtagere, der fortsat skriver bøger, hører hjemme i nettoindkomsten. Medlemmet kunne nøjes med at klage til første instans – Skattestyrelsen selv – og dermed var der intet klagegebyr.