Ulovlig digital deling af lærebøger har længe været et stort problem på de videregående uddannelser. En ny undersøgelse fra RettighedsAlliancen viser, at den ulovlige kopiering har et meget stort omfang. Men undersøgelsen peger samtidig på, at der behov for, at uddannelsesinstitutionerne påtager sig et større ansvar og er med til at sikre, at der også fremover er grundlag for at udgive og formidle ny viden i Danmark. Det handler ikke om at kriminalisere den enkelte studerendes adfærd, men om at uddannelser skal bidrage aktivt til at informere om, hvorfor det er vigtigt, at man skaffer sig adgang til materialet på lovlig vis.
Det har vi brug for, hvis vi skal sikre, at de studerende fortsat har adgang til uafhængigt producerede og formidlede læremidler af høj kvalitet. Dansk Forfatterforenings formand, Morten Visby, har sammen med bl.a. Danske Forlags direktør, Christine Bødtcher-Hansen, skrevet et debatindlæg om problemet i Akademikerbladet.
Læs hele indlægget her.