Generalforsamlingen den 26. april 2025 besluttede med mere end 2/3 flertal at sende vedtægtsændringsforslag til urafstemning.
Læs mere om om forslaget til vedtægtsændringer i Forfatteren nr. 1 s. 34 her
Derudover er der valg til bestyrelsen: 6 pladser og 2 poster som suppleanter skal besættes. Der er 9 opstillede kandidater. Se de opstillede kandidater her: https://danskforfatterforening.dk/opstillede-kandidater-til-bestyrelsen-2025/
Transparent demokratisk kultur
Bestyrelsen opfordrer til, at man afholder sig fra at anbefale nogen frem for andre i valgkampen, hvis man sidder i bestyrelsen, en styrelse eller et udvalg. Man er dog i sagens natur mere end velkommen til at føre sin egen valgkamp!
Stemmesedler på vej
Materialet til urafstemning er pakket og sendt med posten fra Christianshavn den 30. april 2025 til ordinære medlemmer. Der kan gå 1-2 uger før, det er fremme. Vi opfordrer derfor alle til at udfylde og returnere stemmesedlerne med det samme.
Fristen for at indsende materialet er 8. juni 2025. Resultatet af valget til bestyrelsen forventes at kunne offentliggøres medio juni på hjemmesiden.