Find oversætter

Månedens BU’er: Lars Vegas Nielsen

Navn: Lars Vegas Nielsen
Alder: 53
Debutår: 1997
Bopælsby: Frørup i nærheden af Nyborg på Fyn
Primære målgruppe: Ingen
Fun fact: Vegas er et kælenavn fra studietiden på Designskolen Kolding, ikke en del af mit rigtige navn

Af BU-gruppen - 13. september 2021

Hvordan blev du illustrator?
Jeg blev uddannet på Designskolen Kolding i årerne 1991-1996. I løbet af de år valgte jeg at gå illustratorvejen, frem for at blive grafisk designer.

Hvad arbejder du på lige nu?
Lige nu arbejder jeg på min ugentlige tegning til Weekendavisen Bøger og en omslags-illustration til en ungdomsbog for ABC Forlaget.

Hvilke overspringshandlinger har du?
The usual suspects: Kaffebryg- og drikning, YouTube og Instagram.

Lever du af at være illustrator? Hvis ja, hvordan får du det til at hænge sammen? Hvis nej, hvordan får du så økonomien til at hænge sammen?
Ja, jeg lever af at være freelance illustrator, og jeg har i de fleste af mine professionelle arbejdsår været heldig at have fast tilknytning til enten en avis eller et magasin, som har kunnet lægge bunden for min indtjening, så jeg ikke har skullet støve alt mit arbejde op fra scratch. Jeg har dog også haft enkelte perioder på supplerende dagpenge, når jeg har mistet nogle af mine faste
indtægtskilder, indtil nye er opstået hen ad vejen. Jeg har siden 2005 været fast tegner for Weekendavisens sektion Bøger, hvortil jeg p.t. leverer én tegning om ugen. Det kan jeg naturligvis ikke leve af, men det er bedre end ingenting.

Hvorfor henvender du dig lige præcis til børn og unge?
Det gør jeg heller ikke. Jeg har altid haft arbejde både til et voksenpublikum og til et børne-/ungdomspublikum sideløbende. Mit avis- og magasin-arbejde har naturligvis mest været rettet mod voksne, mens mit arbejde med bogforsider, billedbøger eller illustrerede bøger, overvejende har været rettet mod børn og unge. Min streg er ikke decideret småbørnsvenlig, så derfor har jeg heller ikke fået de opgaver der retter sig mod mindre børn. Læserne til de ting, jeg illustrerer, er mest på den anden side af 6 år og som oftest i 10-15 års alderen.

Hvad vil du IKKE tegne? Og hvorfor?
Hmmm. Der kan jeg jo let falde i en fælde. Som bladtegner har jeg været tæt involveret i balladen omkring Muhammedtegningerne og netop der lærte jeg, at der måske er ting, man skal holde sig fra, selvom man selv mener, det burde været i orden at tegne om det. Af hensyn til min egen sikkerhed, men også med blik på den shitstorm som flere og flere ryger i og må bruge masser af energi og tid på at rede sig ud af på de sociale medier eller i pressen, hvis de træder bare en lille smule ved siden af den i tiden gældende moral eller normkodeks. Og se, der sagde jeg allerede noget, der ikke var så smart 😉
Jeg har som udgangspunkt ingen grænser, men jeg kunne da godt forestille mig, at der er mennesker og holdninger, jeg ikke ville sige ja til at formidle budskaber for, ”as a hired gun”, selvom jeg mener, at alle skal have lov til at ytre deres meninger på fredelig og demokratisk vis … også gerne højtråbende, men ikke på en voldelig eller bevidst voldfremkaldende vis.

Hvad er de vigtigste elementer i din arbejdsproces?
Jeg arbejder meget i en kollage-form, både med udklippede elementer fra bøger, blade, fotokopier og fotografier eller med håndtegnet materiale indscannet på computer, som jeg bygger mine illustrationer op af. I den proces vil jeg gerne have frihed til at lade udtrykket opstå ved en slags puslespils-proces, hvor jeg har en masse kollage-”brikker” i spil, som jeg så kan bygge en illustration op af, flytte rundt på, smide ud og tilføje nye af. Jeg har derfor altid haft svært ved at skulle lave en skitse først og så derefter lave det rigtige billede ud fra skitsen. Jeg får bedre ideer i processen med den rigtige illustration og føler sjældent, jeg kan bruge en skitse til særligt meget andet, end at få projektet til at dø for mig, men det kræver en redaktør eller kunde, der har is nok i maven til at stole på, at jeg kan levere, hvad vi har aftalt, uden at de har haft mulighed for at godkende min idé som andet end en ord-skitse.

Hvad kan du bedst lide ved tegneprocessen? Og hvad er det værste?
Bedst: Friheden i at kunne være Gud i sit eget tegneunivers.
Værst: At der er andre guder (en forlægger, en redaktør eller en kunde), lidt højere oppe i gude-hierakiet, der måske ikke synes om min løsning og kan kassere den på ret kort tid.

Har du testlæsere? Hvorfor/hvorfor ikke
Altså, test-kiggere i mit tilfælde. Nej, det bruger jeg ikke så meget, men min kone, Anne Pedersen, som også er illustrator og arbejder fra vores hjem, ligesom jeg, er naturligvis ofte en sparringspartner, når jeg er i tvivl om tydeligheden af det, jeg har lavet, min farveholdning, min komposition, eller andet der måtte volde mig kvaler i en proces.

Hvordan laver du research?
Jeg er dagligt på Google og WikiPedia i søgning på billeder eller emner, jeg skal bruge som forlæg for mit arbejde.

Hvad er det hidtidige højdepunkt i din karriere?
Jeg har modtaget Kulturministeriets illustratorpris i 2007 for bogen Sebastians monster, som jeg lavede sammen med forfatteren Martin Glaz Serup, og så modtog jeg Danske Bladtegneres Pentel-pris som Årets Bladtegner i 2020.
De to priser har naturligvis været en stor ting for mig, men at placere den ene frem for den anden, kan jeg ikke, fordi de er hædersbevisninger idenfor to ret forskellige felter af tegnerfaget og derfor vigtige for mig begge to.

Er du med i en skrivegruppe/har du en skrivemakker? Hvorfor/hvorfor ikke?
Nej, Jeg er Gud, omnipotent, men også ensom, i min position som skaber af noget, der ikke var før, og så er jeg alt for nem at få afledt fra det, jeg egentlig gerne vil, hvis jeg får for mange input fra andre kanter. Min erfaring har lært mig, at jeg er bedste, når jeg lukker mig ned i mit eget univers, så længe jeg skal være kreativ. Efterfølgende har jeg ikke noget imod at modtage kritik, rette til eller indse, at der måske kunne have været en anden og bedre måde at løse opgaven på, men jeg er bare ikke i stand til at bruge det til noget på forkant, hvis det ikke er der, jeg er mentalt. Jeg har af samme grund aldrig siddet på en tegnestue, men altid haft mit arbejdsværksted hjemme. Jeg bliver nemt forstyrret.

Er du åben om igangværende projekter, eller afslører du først noget, når bogen er færdig?
Jeg skjuler som sådan ikke noget, men er generelt ikke så god til at vise, hvad jeg er i gang med. Nok fordi jeg synes det er sårbart, så længe jeg ikke ved, om jeg er på rette vej. En gordisk knude, fordi det at være åben om projektet jo netop kunne afsløre, om andre mener, at jeg er på rette vej. Jeg er forholdsvis ny på Instagram og lægger ting op der, som er rene eksperimenter og altså helt friske, men det er fortsat mest færdige ting, jeg præsenterer mig selv med, også der.

Hvad laver du i din fritid?
Jeg bor med min kone, vores to børn og en kat i et bindingsværkshus fra 1778, så der er ikke så meget fri tid, men ud over at være aktiveret af dem, spiller jeg noget oldboys fodbold hver onsdag, eller streamer en film eller serie i ny og næ. Jeg er stort set lige så kedelig trummerum-agtig som de fleste andre danskere.

Hvad synes du er det vigtigste ved at være med i BU-gruppen?
Det faglige netværk og muligheden for relevante kurser eller foredrag omkring litteraturens og illustrationsfagets verden.

2004 - 2021 © Copyrighted | Dansk Forfatterforening | Designed by Arendt™ & Developed by Eksakte