Find oversætter

Månedens BU’er: Louise Thrane Jensen

Navn: Louise Thrane Jensen
Alder: 38
Debutår: 2013 (bog-debut i hvert fald)
Bopælsby: København
Primære målgruppe: Helt blandede bolsjer

Af BU-gruppen - 15. januar 2021

Hvordan blev du illustrator?
Jeg har altid holdt virkelig meget af at tegne, tror jeg – altså uden på nogen måde at være bevidst om det, men mere som noget, jeg bare altid helt naturligt har gjort. De fleste gør det jo rigtig meget som børn, og jeg har nok bare glemt at stoppe med det … eller også har jeg i det hele taget bare glemt, sådan for alvor at holde op med at være barn 🙂
Da jeg skulle til at vælge, hvad jeg ‘ville med mit liv’, troede jeg egentlig, jeg skulle være sådan en, der læste engelsk på KU. Men efter et halvt års forsøg med det, var jeg nok mere overbevist om, at det var noget af det, som jeg allermest ikke skulle. Efter det havnede jeg, sådan lidt småtilfældigt på en lille afdeling af Københavns Tekniske skole, som ikke findes længere, men som lå inde i Julius Thomsens gade på Frederiksberg.
Her ku’ man få lov, at tage sådan nogle 3 måneders forløb (på vildt gode værksteder og med fantastisk gode undervisere) i alskens ‘kreative discipliner. Jeg storelskede den tid!
Jeg følte mig, helt fra dag 1, langt mere hjemme, end jeg rigtig har gjort så mange andre steder, og det var nok der, det pludselig slog mig, at jeg måske nok blev nødt til, at forsøge mig med noget så dumdristigt, som at komme til at leve af at tegne. I hvert fald fik min tid i Julius Thomsens gade mig til, at søge ind på designskolen, og siden jeg så endelig (det kostede et par forsøg) var heldig nok til at komme ind der, har jeg nok nærmest bare ladet mig flyde med 🙂

Hvad arbejder du på lige nu?
Lige nu arbejder jeg mest med bladtegningsopgaver, bøger og illustrationer for en
kommunikationsafdeling.

Hvilke overspringshandlinger har du?
At finde et eller andet, jeg er løbet tør for, og som jeg helt nødvendigvis både må og skal afsted for at købe lige nu, hvis jeg skal overleve til solnedgang – og helst noget (f.eks. min yndlings-chokoladecreme) der er ‘specifikt’ nok til, at jeg (på det beklageligste naturligvis) må være væk fra tegnebordet meget, meeeget længe, for at finde det 🙂

Lever du af at være illustrator? Hvis ja, hvordan får du det til at hænge sammen? Hvis nej, hvordan får du så økonomien til at hænge sammen?
Jeg lever af at tegne, men bestemt ikke på den der rendyrkede ‘kunstneriske illustrator-måde’, som jeg ellers altid har ladet mig fascinere helt tosset af, når folk gjorde, eller kunne, eller valgte. Det der billede af sådan en helt igennem dedikeret, livsklog sjæl, som sidder med blæk til op over begge ører. – Et menneske som har haft både modet, disciplinen og talentet til, at vælge én bestemt retning og så ellers hårdnakket satse alt på at gå efter lige præcis den drøm. Den dedikation får mig altid til at tabe kæben, når jeg møder folk, som besidder den (ofte f.eks. i Forfatterforeningen). Den er voldsomt inspirerende, synes jeg, og sådan er jeg så slet, slet ikke. Jeg vifter med både arme og ben og roder mig ud i alle mulige forskelligartede projekter. Ind imellem et sandt kaos af højre og venstre og lige ud på én og samme tid. Men jeg holder samtidig også meget af at arbejde på den lidt rodede måde, og i kraft af, at jeg har været så skørt heldig at finde verdens bedste deltids illustratorjob hos Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen med de bedste og mest fleksible ansættelsesvilkår, jeg overhovedet kunne ønske mig, så kan det stadig lade sig gøre for mig at leve af det OG oven i købet have ‘råderum’ til at kunne kaste mig ud lidt mere ‘forsøgsagtige’ projekter ved siden af, til trods for at jeg ‘roder’ sådan i ‘min retning’. Det er et kæmpe privilegium og en kæmpe frihed at have én del af ens arbejde, hvor man ved præcist, hvad det er ‘man skal’, og hvad det rent indkomstmæssigt kommer til at generere, og så samtidig også have friheden ved siden af til at kunne ‘lege lidt mere’. For mig fungerer det langt bedre, end da jeg ikke havde nogen fast ansættelse og derfor hele tiden skulle fokusere på, hvad de forskellige opgaver kunne betale, fremfor hvad jeg måske rigtig gerne ville ‘undersøge’ og udvikle mig indenfor.

Hvorfor henvender du dig lige præcis til børn og unge?
Det gør jeg heller ikke udelukkende, men jeg holder enormt meget af at gøre det, fordi jeg synes, man kan lære helt enormt meget (både som tegner og som menneske) af at tvinge sig selv lidt tilbage til den der åbenhed, man har overfor verden og tilværelsen i det hele taget, når man er barn. Det er voldsomt svært tit, synes jeg – det med at ‘finde tilbage’, men når det en gang imellem lykkes at huske eller reflektere over ting ud fra en barnlig, uspoleret vinkel, er det al ‘tilbagevendings-besværet’ værd!

Hvad vil du IKKE tegne? Og hvorfor?
Jeg synes det her spørgsmål er så svært … og så interessant. Jeg har tænkt virkeligt meget over det, og i forhold til, hvor godt et spørgsmål det er, så bliver mit svar helt enormt fattigt. Jeg kan simpelthen ikke svare. Jeg synes, det kommer helt utroligt meget an på konteksten og formålet med at tegne om lige præcis ‘det emne’.
Umiddelbart tænker jeg, at jeg ikke ville have så meget lyst til, at arbejde med projekter, som har til ønske at diktere for andre, hvad der er ‘den rigtige måde’ at leve eller være samfund (eller menneske for den sags skyld) på … Men igen – jeg skal ikke sige mig selv ‘for god til’, at jeg måske sagtens kunne komme til det (eller måske allerede kan have gjort det, uden at have været bevidst nok om det). Man gør det jo hele tiden i sit privatliv, når man f.eks. synes, der kun findes én bestemt måde, som er den absolut bedste at koge et æg på. Det kan være meget svært at forstå, hvis resten af verden ikke nødvendigvis synes det samme (og lige præcis dét, ville jeg sikkert godt tegne til ;))

Hvad er de vigtigste elementer i din arbejdsproces? Hvad kan du bedst lide ved skrive- eller tegneprocessen? Og hvad er det værste?
Min skitseproces er uhyre vigtig … hvilket i virkeligheden lidt er en forbandelse, for det er samtidig også den, jeg hader ubetinget mest og altid okser frustrationsfremkaldende meget med. Jeg er nok i virkeligheden sådan lidt ‘dovent’ anlagt, og derfor forsøger jeg altid at hoppe lidt let hen over skitsefasen, selvom jeg godt ved, det formentlig kommer til at bide mig i halen senere hen. Som undskyldning påstår jeg altid, at en for færdig skitse kan være en hæmsko for mig, da jeg så ofte ikke efterfølgende kan finde den samme energi, når jeg skal lave den færdige tegning. Men den fase jeg holder absolut mest af, er helt klart, når jeg har alle skitser på plads og bare kan få lov til at sidde og ‘nørkle-hygge’ med de færdige tegninger. Derfra er det et rent ‘all-inclusive-eventyr’ 🙂

Hvordan laver du research?
Igen – jeg er nok en blanding af for doven og for ivrig efter at komme i gang til, at jeg rigtig får lavet den research, jeg måske nogle gange burde. Men ellers bruger jeg tit nettet til at finde forskellige artikler og billeder om det konkrete emne.

Hvad er det hidtidige højdepunkt i din karriere?
Føler heldigvis slet ikke, at jeg har været i nærheden af et (for alvor) ‘højdepunkt’ endnu. Og på en lidt skæv måde er jeg ret glad for det, da det fungerer som en uhyre god drivkraft for mig – det der med, at jeg stadig er miiilelangt væk fra det, men heldigvis med al mulig lyst til at komme tættere på 🙂

Er du med i en skrivegruppe/har du en skrivemakker? Hvorfor/hvorfor ikke?
Nej – men heldigvis flyder ‘branchen’ jo nærmest over med mennesker, som bare SÅ gerne vil hinanden det bedste, og som altid står klar til at øse et sandt brusebad af erfaringer og gode råd ud over hinanden, så der er masser af venlige sjæle, man kan søge sparring og kritik hos, synes jeg.

Er du åben om igangværende projekter, eller afslører du først noget, når bogen er færdig?
Jeg er nok desværre, for det meste, ret lukket omkring mine ufærdige projekter. Og det til trods for, at de fleste oprigtigt virker til at have en meget stor interesse for hinandens arbejde, og virkelig ikke er blege for at tilbyde både deres hjælp og tanker omkring det, man har på tegnebordet. Men jeg er tit enormt usikker, mens jeg arbejder, så for mig (måske også i kraft af, at jeg stadig er så forholdsvist uerfaren), føles det stadig meget sårbart og skrøbeligt, at ‘åbne op’ for tidligt.

Hvad laver du i din fritid?
Her bliver jeg nødt til at hive den største kliché op af hatten, for ‘mit arbejde er min hobby’ … det er næsten sådan lidt patetisk, og man kommer meget til at føle sig sådan lidt ‘undskyld, men har du et liv?’-agtig, men ikke desto mindre er det sandt, at ‘arbejde’ og ‘fritid’ nogle gange (som i ‘ofte’:)) flyder sammen for mig. Men patetisk eller ej, så føler jeg mig samtidig enormt heldig at have ‘mødt’ et fag, som jeg holder så tilpas meget af, at jeg ikke altid har lyst til at løsrive mig, bare fordi klokken har slået fyraften.
Det er ikke alle forundt, tror jeg ikke, at finde noget, der kan give den følelse. Og så tror jeg også nok, at jeg måske rent faktisk alligevel har en lille bitte smule ‘liv’ ved siden af, med verdens absolut bedste venner og familie. Og hvis man så en gang imellem lige gi’r sammenkogningen en knivspidsfuld koncert, eller noget go’ film eller bare et velkogt æg, så er der alligevel ret meget ‘liv’ at komme efter, synes jeg 🙂

Hvad synes du er det vigtigste ved at være med i BU-gruppen?
Vil utvivlsomt nævne ‘det sociale’, som det allerførste. – Den enorme ‘tryghed’ og inspiration det genererer at kunne suge på folk, som brænder for det samme som én selv, og som gør det i en ånd, hvor vi er ‘sammen om det’, (selvom vi vel i virkeligheden burde være en slags ‘rundsavs-konkurrenter’). Det samvær er rigtig store portioner guld værd!
Derudover er det fantastisk at kunne få lov til at deltage i kurser og inspirationsture, som hver gang gi’r en kæmpe mængde fornyet energi og tegneiver.
Så kæmpe tak for, at foreningen findes, og for alle de mennesker, som kaster så stort et stykke arbejde i at få den til at køre.

2004 - 2021 © Copyrighted | Dansk Forfatterforening | Designed by Arendt™ & Developed by Eksakte