Find oversætter

Månedens BU’er: Thorstein Thomsen

På billedet ses Thorstein Thomsen i diskussion med en af sine Pinocchio-blyanter…

Af BU-gruppen - 16. februar 2021

Hvordan blev du forfatter?
Jes Stein Pedersen spurgte mig engang om det samme. Jeg fortalte om min barndoms og ungdoms læsning, og han sagde: ”Altså læseren, der blev forfatter.” Det var sådan, det gik til.

Hvad arbejder du på lige nu?
Jeg arbejder på at arbejde mindre. Jeg har besluttet mig for ikke at optræde på skoler mere. Da det var på sit højeste, var jeg oppe på 100 jobs om året, nogle gange to på en dag. Interessen fra skolebibliotekarerne er naturligt nok faldet siden, for jeg er fyldt 70. Men altså nu nedlægger jeg det hverv. Det er straks sværere at nedlægge skriveriet, når man får en god ide 🙂

Kan du leve af at skrive?
Jeg er cand. mag. i dansk og samfundsfag. Men jeg gik forfattervejen kombineret med optræden som forfatter/musiker på skoler og andre steder, og der har ikke været et eneste år, hvor jeg ikke har tjent mere end en gymnasielærer. Så svaret er ja.

Hvordan er det at skrive BU-bøger i forhold til voksenromaner?
Da jeg startede med børnebøgerne var det bibliotekerne, der købte dem. Som 50-årig begyndte jeg også at skrive til voksne. (Jeg har skrevet 10 voksenromaner og 130 BU-bøger). Jeg var overrasket over, hvor kommerciel voksenbranchen er. Det er slet ikke nok at skrive en god voksenroman. Man skal i medierne for at komme ud i boghandlerne. Jo mere Knud Romer-agtig, jo bedre. Hvis du får super anmeldelser i pressen, kan du også være heldig at nå ud i boghandlerne, men hvis du skriver på et lille forlag, er det usandsynligt, at du får anmeldelser. Den del af BU-genren, jeg skriver i, er ikke lige så kommerciel. Jeg synes også, BU-genren er dejlig bred, fra billedbøger til young adults, fra eventyr og fantasy til realisme, og jeg elsker at prøve noget nyt.

Hvad er det bedste og værste ved skriveprocessen?
Det er et dejligt arbejde at skrive. Når du er heldig, kan du bøje dig over tasterne, og næste gang du ser op, er der gået halvanden time. Med tiden er jeg blevet grundigere med forberedelserne, altså jeg bruger længere tid på at udtænke handling, karakterer og univers. Og jeg bruger meget længere tid på at redigere min tekst.

Har du en bestemt strategi til skriveprocessen?
Jeg har flere, synes jeg. Den sidste BU-roman, jeg har skrevet, og som kommer ud på Gad senere i år, blev til på følgende måde: På et fortællekursus for storytellere, skulle vi samle et billede op fra gulvet, udtænke en historie på 10 minutter og stille os op og fortælle historien. Min historie blev ikke god, men det gjorde Pernille Stockfleths (nok den bedste danske storyteller p.t.). Da jeg kom hjem, sad hendes historie i mig. Først skrev jeg Dukkemageren, som et eventyr, der mindede en hel del om Pernilles historie. Bagefter skrev jeg den om til en 107 A4-siders roman til store børn. Jeg hyrede Pernille som konsulent og indgik en ophavsretslig aftale med hende.

Hvad er dit hidtidige højdepunkt i din karriere?
Det ved jeg ikke. Jeg har lavet nogle storsælgende succeser ind imellem. Hvis de skal regnes for højdepunkter, så er det de tre højtlæsningsbøger om Fortællinger om Frede, ungdomsromanen Nørdernes Forvandling, der bare er blevet ved og ved med at sælge, voksenromanen Sne på hendes ansigt, der solgte 35.000 eksemplarer, en-mands-teaterstykket Grev Gris, som Peter Holst har turneret med i 25 år, og kassettebåndet Max og Antonette, som Jan Irhøj og jeg lavede til Børnenes Trafikklub, og som fik et oplag på den sjove side af 300.000. Tre af mine bøger er blevet filmatiseret, men jeg ved ikke, om det er noget højdepunkt.

Hvad synes du er det vigtigste ved at være medlem af BU-gruppen?
Helt klart det sociale. Jeg har fået gode venner og mange bekendte dér, både forfattere og illustratorer. Jeg har til sammenligning ikke fået en eneste ven fra S-gruppen. Måske er det, fordi jeg er BU’er langt ind i sjælen.

2004 - 2021 © Copyrighted | Dansk Forfatterforening | Designed by Arendt™ & Developed by Eksakte