Midt i marts holdt Dansk Oversætterforbund generalforsamling. Formand Juliane Wammen blev genvalgt, og ved valget til bestyrelsen kom Kristoffer Kildelund ind som nyt medlem, ligesom Nanna Lund og Ninna Brenøe blev genvalgt.
Rikke Toft Kleemann blev valgt som ny suppleant, og Louise Ardenfelt Ravnild blev genvalgt. Suppleanterne indgår på stort set lige fod som resten af bestyrelsen i arbejdet.
Ud over de valgte medlemmer består bestyrelsen desuden af Signe Lyng, François-Eric Grodin og Lotte Jansen.
Se hele fordelingen af poster og deltagelse i udvalg her.
Og så sagde vi farvel og stor tak til to trofaste medlemmer, Siri Nordborg Møller og Birthe Lundsgaard, som i mange år har bidraget med arbejde, meninger og menneskelig varme til vores forbund. Heldigvis har de begge lovet at fortsætte som arrangører af bl.a. vores årlige julefrokost – for man behøver bestemt ikke være med i styrelsen for at deltage i arbejdet.
På selve dagen var det som altid oplysende og velgørende at opleve de tilstedeværende medlemmers engagement i forbundets arbejde, og ikke mindst at der er plads til meningsforskelle om svære emner, som vi stadig kan tale om med nogenlunde anstændighed. Så tak til alle, der mødte op og gav deres besyv med.