Find oversætter

Synlighed for oversættere er tema i europæisk tidsskrift

I juli måned udkom femte nummer af det europæiske oversættermagasin Counterpoint/Contrepoint, hvor forskellige oplevelser med og konsekvenser af synlighed bliver undersøgt og diskuteret.

Af Oversættere - 4. oktober 2021

Synlighed for oversættere inden for alle genrer, ikke mindst litterære oversættere, er ofte genstand for ophidsede og lidenskabelige debatter. Det seneste år er ingen undtagelse, med især den nu til overflod diskuterede oversættelse af digteren Amanda Gormans “The Hill We Climb” som det mest åbenlyse eksempel. Sommetider er det nødvendigt og ønskeligt for oversætteren at være synlig, andre gange kan det være belastende, problematisk og endog farligt.

Mascha Dabić. Foto: Jorghi Poll

Oversætter og forfatter Mascha Dabić skriver om forskellen på at være en synlig oversætter og en synlig forfatter, mens oversætter og FIT-medlem Marta Morros Serret beretter om den stedmoderlige behandling, som oversættere af børnelitteratur ofte er udsat for, og hvad der kan gøres ved det.

På et mere overordnet europæisk niveau bliver der også arbejdet med synlighed, både for den enkelte oversætter, gennem udbredelse af litteratur fra små sprog og beskyttelse af litterære oversætteres ophavsret, nu og i fremtiden: lederen af en ekspertgruppe for oversættelse og multisproglighed under EU’s Creative Europe-program fortæller i et interview med redaktør Hanneke van der Heijden, hvordan EU søger at øge og understøtte den sproglige og litterære diversitet inden for Europa – bl.a. ved at fokusere på oversætteres synlighed og oversætternes mangeartede roller i udbredelsen af litteratur. Samtidig fortæller oversætter Cécile Deniard fra det franske kollektive forvaltningsselskab om den ganske overordentligt afgørende og langvarige proces med at indføre EU’s nye ophavsretsdirektiv i nationale lovgivninger.

 

Hieronymus-båden foran Reichstag. Foto: Guido Notermans

Maya Hess, der var med til at starte organisationen Red T, fortæller om arbejdet med at sætte fokus på tolke og oversætteres ofte højst udsatte position i krige og konflikter, og fra Belarus fortæller en litterær oversætter – anonymt – om sit arbejde, og om det belarusiske regimes forsøg på at lukke munden på bl.a. dem, der arbejder for at fremme belarusisk sprog og kultur.

Fra Tyskland fortæller Claudia Stenitz og Andreas G. Förster om, hvordan den tyske oversætterorganisation VdÜ promoverede oversætteres synlighed ved at landsætte båden “Hieronymus” fuld af oversat litteratur foran rigsdagen i Berlin, og den danske litterære oversætter Kim Witthoff beretter om det skatkammer af kulturel indsigt, sproglige betydninger og forskydninger, som man kan finde i hans yndlingsordbog, Dictionnaire Royal, fra slutningen af 1700-tallet.


Counterpoint/Contrepoint er et online tidsskrift om oversættelse og oversættere. Det udgives af den europæiske paraplyorganisation for oversætterforbund, CEATL. Tidsskriftet kommer to gange om året på engelsk og fransk, og det kan downloades og abonneres på gratis

2004 - 2021 © Copyrighted | Dansk Forfatterforening | Designed by Arendt™ & Developed by Eksakte