Hvordan (og hvorfor) blev du oversætter?
Jeg valgte at tage springet som oversætter, efter at jeg havde taget min cand.mag. Jeg snusede lidt til forskellige jobs inden for bl.a. undervisning, men fik så den idé at søge ind som praktikant på et forlag. Drømmen om at kunne være med til at producere bøger havde altid fulgt mig – ja, vel lige siden dansktimernes fristile og engelsktimernes tekstanalyser – så jeg syntes, det kunne være spændende at se, hvordan forlagsverdenen så ud indefra. Desuden havde jeg sproginteressen med fra bl.a. mine universitetsstudier, så det virkede naturligt at søge ind på et forlag, der specialiserede sig i oversat litteratur. I 2016 var jeg så heldig at komme i praktik hos Skjødt Forlag, der dengang primært udgav bøger oversat fra spansk, et af de sprog, jeg havde læst på universitetet. Efter en kort, intens og vældig spændende periode med forlagsarbejde og oversættelsestræning blev jeg refereret videre til et andet forlag, der havde nogle opgaver på bedding. I første omgang nogle kortere romaner, der skulle oversættes fra norsk og svensk, senere blev jeg sat til at fordanske nogle amerikanske og britiske krimier. Dermed begyndte mit professionelle oversætterarbejde og en læringskurve, som jeg stadig føler, jeg bevæger mig ad i dag.
Hvor kommer din(e) sprogkompetence(r) fra?
Hvis jeg føler, at jeg kan noget med sprog i dag, hænger det nok uløseligt sammen med en nysgerrighed og interesse for sprog, som nærmest altid har fulgt mig. Fx har jeg altid syntes, det var spændende at prøve at afkode fremmedsprog, når jeg var ude at rejse, og prøve at grave lidt dybere ned i det eksotiske og mystiske omkring mig. Den samme afkodnings- og udforskningsglæde har på mange måder også været gældende ved mødet med fremmedsproget litteratur. Sproginteressen er så gradvis blevet finpudset og sat mere og mere i system gennem mine studier og mit arbejde, hvor jeg som regel, for ikke at sige altid, har foretrukket at lave noget, der havde med sprog at gøre. Da jeg efter studierne var i forlagspraktik og tog hul på min første tid som oversætter, smeltede den grammatisk-systematiske tilgang mere og mere sammen med en kreativ arbejdsproces. I højere grad end at fokusere på kasus, bøjningsskemaer osv. skal oversætteren jo have den ene sprogknude efter den anden til at gå op og søge at få tekstens litterære virkemidler – såsom ironi, humor, rim, metaforer osv. – med over i målsproget. Og det kræver en god del fantasi og hittepåsomhed.
Hvad foretrækker du at oversætte?
Tja, romaner, noveller, tegneserier, digte – vel egentlig al slags litteratur. Jeg har ganske vist mest (kvantitativ) erfaring med at oversætte krimier og spændingsromaner, men når det gælder litterære tekster, tror jeg nærmest ikke, jeg har nogen favorit. Alle tekster, der kan fortælle mig noget nyt og interessant, synes jeg som regel er lige så spændende at læse, som de er at oversætte.
Hvilken bog har du været mest glad for at arbejde med?
Kassel trodser enhver logik af den spanske forfatter Enrique Vila-Matas, en autofiktiv roman udlagt som en rejseskildring af forfatterens eget besøg på kunstudstillingen Documenta i Kassel i Tyskland. Bogen er enormt indadvendt-reflekterende (flere afsnit består mere af fortællerens tanker end egentlig handling) og desuden propfuld af intertekstuelle referencer. Det var i øvrigt min første større oversætteropgave fra spansk til dansk. Så efter i nogen tid at have haft rollen som redaktør og kigget andre oversættere over skulderen skulle jeg nu selv i gang med at få det litterært mættede indhold og de til tider lidt snørklede spanske sætninger til at ligne meningsfuldt dansk. Det føltes som én lang svendeprøve, men også det var samtidig en spændende og enormt lærerig opgave at sidde med.
Hvad er den bedste oversættelse, du har læst?
Det er svært at opstille et universelt kriterium for, hvilken oversættelse man kunne kalde ’den bedste’. Den enkelte oversættelse kan måske vidne om en mesterlig sprogforståelse eller bare fungere rigtig godt som tekst. Men nogle af dem, jeg husker bedst, har især brilleret ved deres klare, indlevende gengivelse af originaltekstens stemning, stil og – især – humor.
Jeg kan bl.a. nævne Lars Vissings oversættelse af franske Raymond Roussels fuldkommen vanvittige Locus Solus. En forbløffende præstation, da bogen nærmest er ’uoversættelig’ ifølge Vissing selv. Roussel har konciperet bogen som en slags OCD-præget sprogeksperiment, hvor hvert eneste ord kan (eller rettere skal) læses flertydigt, som ordspil og anagrammer.
Af de lidt ældre klassikere har jeg især været glad for Børge V. Johansens oversættelse af Canterbury fortællingerne, som formår at holde sig smukt og loyalt til den engelske originals tone, tempo og tanke. Humoren fungerer uovertruffent: Aldrig er de hykleriske middelaldermunke, udspekulerede købmænd og gerrige afladskræmmere blevet spiddet så gedigent som hos Chaucer og så sprogligt formfuldendt som hos Johansen.
Hvor oversætter du?
I princippet alle steder, hvor jeg kan have min bærbare computer, mine bøger og mine notater med. Men når det så er sagt, foretrækker jeg at arbejde enten på bibliotekernes studie- og læsesale eller simpelthen derhjemme, hvor jeg selv kan vælge, om jeg har lyst til at høre høj musik, arbejde i stilhed eller prøve at læse lidt op af den tekst, jeg sidder og arbejder på.
Fortæl om et oversættelsesproblem, og evt. om løsningen på det?
Uh, jeg synes altid, det er svært at komme i tanker om et godt og slående eksempel. Det skyldes måske, at selvom jeg kan sagtens gå længe – meget længe – og gruble over et givent problem eller vende og dreje idéer til en sprogligt-kreativ løsning på en eller anden udfordring i teksten, så har jeg det sådan, at så snart jeg har fundet frem til en nogenlunde brugbar løsning, så – *puf* – har jeg nærmest glemt, at problemet nogensinde eksisterede. Det er bare: videre til næste.
Et eksempel, jeg dog stadig kan huske, måske i kraft af de hovedbrud, det gav anledning til, stammer fra bogen Offer (på engelsk: Joe Victim) af den newzealandske forfatter Paul Cleave.
Her skulle jeg få en række bogtitler til at passe med en hemmelig besked, som hovedpersonen mener at have modtaget fra sin kæreste, mens han selv sidder i fængsel. Han modtager nemlig en gave fra hende, som han tror, svarer lidt til den kliché-agtige ’fil i en kage’, men som altså her er en håndfuld saftige (og fuldkommen fiktive) kærlighedsromaner, hhv. Show Love to Get Love, The Prince of Princesses, Bodies of Lust, Twilight Angel, Twilight Angel Returns og Love Comes to Town. Hovedpersonen mener, at beskeden skal læses ud fra første ord i hver titel: Show. The. Bodies. Twilight. Twilight. Love. Altså, noget i retning af ’vis de begravede lig efter to gange tusmørke [dvs. om to dage], kærlig hilsen [afsenderen]’. Bogtitlerne skulle altså kunne forstås på to måder. Men hvordan skulle jeg få denne dobbelttydighed med i oversættelsen? Uvilkårligt kom jeg til at tænke på et slogan fra Horsens Krimimesse: ”Lig med mere”. Ordspillet gav mig en god idé, jeg kunne brygge videre på – ’lig’ kan jo udtales både med hårdt og blødt g. Og sådan endte jeg med følgende række af bogtitler: Vis kærlighed for at få kærlighed. Lig med mig. Ved prinsens hof. Tusmørke røber engle. Tusmørke røber engle II og Kys efter kærlighed. Og så kunne hovedpersonens kodebesked altså læses som: Vis. Lig. Ved. Tusmørke. Tusmørke. Kys.
Det må nok være op til den enkelte læser at afgøre, om dobbelttydigheden fungerer på dansk, og om bogtitlerne virker tilstrækkelig overbevisende. Jeg blev i al fald meget glad, da jeg senere hørte oversættelsen som lydbog og kunne konstatere, at oplæseren helt af sig selv gik fra først at udtale ordet i bogtitlen med hårdt g til dernæst at udtale det med blødt i den hemmelige besked. Han havde fanget pointen!
Hvad mener du, er de vigtigste forudsætninger for at skabe de bedste oversættelser?
Mange ting. Bl.a. at man som oversætter er sin egen heftigste kritiker og løbende forholder sig skeptisk-analytisk til de valg, man tager; især dem, man føler sig allertryggest ved. Men måske er en af de allervigtigste forudsætninger det, man kunne kalde oversætterens mod. Altså, at man tør foretage selvstændige valg og træde ud af sin egen tryghedszone. Man kan have tendens til at glemme, at de nemme løsninger, især elektroniske hjælpemidler såsom AI, digitale ordbøger og leksika, som alle og enhver lynhurtigt kan tilgå, og som synes at kunne give os svar på nærmest alt, alligevel ikke altid kan give os hele svaret. Eller, for den sags skyld, den rette løsning til lige præcis den tekst, vi sidder med. Obskure referencer, bevidst forkert eller mangelfuldt sprog, sociolekter, kronolekter osv. findes alle vegne i litteraturen og giver os en udfordring, vi selv (og ikke en chatbot) må tage kampen op med og finde en kreativ løsning på. Dette forhold fremhæver i øvrigt en anden uhyre vigtig forudsætning for den gode – eller bedste – oversættelse, nemlig tid. Tid til fordybelse såvel som kreativ tænkning. Man kan ganske enkelt ikke snyde sig til den bedste oversættelse ved at springe over, hvor gærdet er lavest.
Interviewet blev oprindelig bragt i tidsskriftet Babelfisken d. 28. august 2023, her i en revideret udgave.
Privatfotos