Hvordan (og hvorfor) blev du oversætter?
Jeg blev oversætter ved lidt af et tilfælde. Jeg arbejdede som tekstforfatter og projektleder, men kendte flere oversættere, og jeg havde også sendt et par prøveoversættelser til flere forlag, men der skete først noget, da en ven på grund af stress måtte slippe et manuskript midt i en sætning. Der var tre uger til deadline, og alle forlagets foretrukne, erfarne oversættere havde selvfølgelig travlt med andre opgaver, så jeg fik lov. Det var en meget stor hjælp og inspiration at arbejde videre i en tone og nogle valg, der allerede var truffet af en eminent sprogbruger. Det tog desuden toppen af præstationsangsten, at forlaget var klar over, at jeg ikke havde prøvet det før, og jo også vidste, hvor kort tid jeg havde til rådighed. Jeg tror nok, at det var noget af en redigeringsopgave for forlaget, men den var ikke større, end at jeg blev tilbudt den næste bog i serien. Efterfølgende sagde jeg ja, når jeg ind imellem blev tilbudt en oversættelse og passede det ind mellem mine andre freelanceopgaver. På et tidspunkt var jeg på vej ind i fast job og havde også indstillet mig på det, men det blev ikke til noget alligevel. Til gengæld begyndte oversættelsesopgaverne på samme tid at tilflyde mig i en grad, så jeg stort set ikke har lavet andet siden, og det har jeg været megaglad for.
Hvor kommer din(e) sprogkompetence(r) fra?
Jeg er cand.mag. i retorik og litteraturvidenskab, så min vigtigste sprogkompetence er dansk. Jeg oversætter fra engelsk og svensk – to sprog, jeg kan både læse og forstå. Snart også norsk, og det glæder jeg mig til – for der er så mange gode bøger skrevet på det sprog.
Hvad foretrækker du at oversætte?
Jeg elsker især at arbejde med bøger skrevet af forfattere, der kan noget særligt med persontegninger eller karakteropbygning. Jeg debuterede som romanforfatter for et par år siden, og undervejs i den proces har det været en kæmpegave og inspiration at få lov til at gennemskrive andres bøger, som det at oversætte jo også er – og der har jeg suget til mig af alle genrer.
Hvilken bog har du været mest glad for at arbejde med?
Det bliver umuligt at pege på én, men jeg har blandt andet været meget glad for at arbejde med Celeste Ng’s forfatterskab og med Lisa Jewells thrillere. Ikke mindst deres måder at skrive personer frem på er en stor inspiration.
Hvad er den bedste oversættelse, du har læst?
Jeg har flere gange oversat sammen med kolleger, og i de situationer værdsætter jeg i særlig grad gode oversættelser, fordi man der kommer helt tæt på de valg, andre træffer. Jeg husker fx stadig fryden, da jeg læste, at min medoversætter havde skrevet, at en person havde taget ’basser’ med på kontoret. Basser var ikke en del af mit aktive ordforråd, men jeg elskede at blive mindet om udtrykket. Der er så mange dygtige oversætterkolleger, men af værker står Sara Kochs Knausgård-maraton som noget særligt og forbilledligt.
Hvor oversætter du?
Ved mit skrivebord derhjemme eller i kontorfællesskab. Det kræver temmelig meget disciplin at oversætte dagens kvote, så jeg har det godt med også at rykke ud af huset, og nogle gange kan jeg lokke mig selv til at koncentrere mig i længere tid ved at flytte mellem to steder i løbet af en dag.
Fortæl om et oversættelsesproblem, og evt. om løsningen på det?
Etnicitet er ofte en udfordring; hvad er det rigtige at sige på dansk, så man både er tro over for teksten, men også oversætter bevidst og med respekt. Det samme gælder med hensyn til køn. Jeg har lige haft ’a whiny little boy’ i en meget nutidig tekst, hvor ’tøsedreng’ nok var faldet (mig) lige for, men hvor jeg valgte ’tudeprins’ for ikke at reproducere stereotype kønsforestillinger – hvilket man i øvrigt nu også kan læse sig til i ordbogen.
Hvad mener du, er de vigtigste forudsætninger for at skabe de bedste oversættelser?
At læse meget. Litteratur, selvfølgelig, og aviser, netmedier, facebook-opdateringer, reklamer, regninger, breve fra skattevæsenet, vejskilte, alt. At lytte meget. Til faste vendinger, talemåder og hvad folk egentlig går og siger. Som oversætter har jeg også oplevet, at det en kæmpefordel at have været i berøring med mange forskellige miljøers sprog, fx gennem tidligere jobs. På et tidspunkt viser det sig faktisk at være virkelig praktisk at have førstehåndskendskab til landbrug i 70’erne, gastronomi, ingeniørkunst eller kundeservice.
Interviewet blev oprindelig bragt i tidsskriftet Babelfisken d. 28. januar 2024, her let revideret.
Portræt: Karen Rosetzsky