Kort om efterløn
Efterløn er en frivillig opsparing til tidlig tilbagetrækning. Efterlønnen er modelleret over dagpengesystemet, men som efterlønner skal du ikke stå til rådighed eller søge job. Du kan være forsikret på fuld tid eller på deltid.
Hvornår du kan trække dig tilbage, afhænger af dit fødselsår. Hvis du fortsat arbejder, mens du er på efterløn, vil dine indtægter blive modregnet. Derimod modregnes indtægter fra tidligere arbejde normalt ikke – fx royalties, biblioteksafgift og vederlag fra Tekst & Node.
For at kunne få efterløn skal du have indbetalt til ordningen i 25-30 år, og du skal begynde på det, inden du fylder 30, hvis du tilmelder dig nu. Du skal også have været medlem af en A-kasse i hele perioden.
Efterlønnen er samtidig en forsikring mod tab af dagpengeretten i de sidste fem år inden efterlønsalderen. Skulle du være så uheldig at blive langtidsledig, har du ret til at få anvist et kommunalt seniorjob, hvis din dagpengeret udløber inden for de sidste fem år op til efterlønsalderen.
Før efterlønsalderen
Efterlønsordningen passer bedre til fastansatte lønmodtagere end til selvstændigt erhvervsdrivende og folk med et kludetæppe af indkomster. Det kan fx give problemer i forhold til efterlønnen, hvis du skriver eller udgiver en bog i de år, du modtager efterløn, eller i årene lige efter.
Men indbetalingerne er aldrig spildt. Hvis du er begyndt at spare op, men finder ud af, at du ikke vil benytte dig af efterlønnen, kan du når som helst få pengene overført til en pensionsopsparing i stedet. Hvis du bliver ved med at være selvforsørgende helt frem til pensionsalderen, optjener du en skattefri præmie. Der er dog en del krav, der skal være opfyldt, før pengene kan udbetales.
I hvilken alder og i hvor mange år du kan gå på efterløn, afhænger af dit fødselsår. Der findes udførlig information om det på Borger.dk og Ældresagen.dk.
Hvis du har indbetalt til efterløn i mange år, så kontakt din A-kasse, og bed dem tjekke, hvor ofte du skal betale endnu. Der findes nemlig bidragsfrie perioder, og hvis du ikke allerede har udnyttet dem, kan du gøre det nu.
Tjek også gerne med A-kassen, hvilke formelle krav der er, for at du kan få efterløn. Der er fx krav om en vis indtægt i årene inden, og du skal kunne opfylde betingelserne for at få dagpenge på det tidspunkt, hvor du går på efterløn.
Ved efterlønsalderen
Når du har nået efterlønsalderen, kontakter din A-kasse dig, så du kan få et efterlønsbevis. A-kassen tager selv initiativ til at udstede beviset, men har brug for oplysninger om dine pensionsforhold. Efterlønsbeviset giver dig ret til at gå på efterløn når som helst, selv hvis du ikke længere skulle opfylde betingelserne, fx pga. sygdom.
Efterlønnen træder først i kraft, når du har ansøgt om at få den udbetalt. Ligesom i dagpengesystemet skal du indberette indtægt og timetal måned for måned. Den store forskel er, at du ikke har pligt til at stå til rådighed eller søge job.
Efterlønsbeviset
Når du har fået efterlønsbeviset, har du tre muligheder: Du kan holde op med at arbejde, du kan forsætte på arbejdsmarkedet på deltid, eller du kan fortsætte på arbejdsmarkedet på fuld tid. Du kan også veksle imellem de tre muligheder.
- Hvis du holder op med at arbejde, må du heller ikke skrive, oversætte eller illustrere bøger med henblik på at tjene penge på det. Hvis du skal bruge tid på dit bagkatalog, fx på at opdatere en allerede udgivet bog, skal du tale med A-kassen om det først.
- Hvis du gerne vil arbejde på deltid, skal du tage en snak med A-kassen inden. Det er vigtigt, at du sætter dig grundigt ind i reglerne, som er komplekse, for hvis ikke de bliver overholdt, kan du blive mødt med et tilbagebetalingskrav.
- Reglerne for deltidsarbejde er forskellige, alt efter om du er lønmodtager, honorarmodtager eller selvstændig. Lønarbejde bliver modregnet time for time (arbejdsgiveren indberetter timetallet sammen med indberetningen til Skat). Honorarlønnet arbejde omregnes til timer ud fra en sats, der er fastsat af Beskæftigelsesministeriet. Hvis du arbejder mere end 145 timer pr. måned, får du ikke efterløn i den måned.
- Hvis du vil arbejde på deltid som selvstændig med CVR-nummer, kræver det en særskilt tilladelse fra A-kassen, og arbejdet skal være klart afgrænset og må højst have et omfang af 400 timer om året. Både betalt og ubetalt arbejde (fx administration) skal medregnes. Der er samtidig en indtægtsgrænse på godt 80.000 kr. årligt. Inden for disse regler kan du godt lave afgrænsede opgaver, fx ajourføring af tidligere udgivelser, men det skal aftales med A-kassen, INDEN du går i gang.
- Hvis du vil fortsætte med at arbejde på fuld tid, skal du blot lade være med at søge om efterløn.
Når du er på efterløn
Tillykke, forhåbentlig nyder du det. Men måske har du også fået idéer til nye bøger eller andre projekter, du godt kunne tænke dig at lave, nu hvor du har fået tid til det. Her skal du træde varsomt. A-kassen skal foretage en konkret vurdering af, om der er tale om arbejde eller en fritidsbeskæftigelse. Derfor er det vigtigt, at du tager en snak med A-kassen om dine muligheder, INDEN du går i gang.
Du må dog gerne modtage royalties, bibliotekspenge og vederlag fra Tekst & Node, uden at det bliver modregnet i din efterløn, for her høster du frugten af tidligere arbejde.
Den skattefri præmie
Hvis du ikke går på efterløn eller først tager hul på efterlønnen, når der er tre år tilbage til pensionsalderen, optjener du i de sidste år en skattefri præmie, hver gang du har arbejdet i 481 timer. Det svarer til fuld tid i et kvartal, og på tre år kan du arbejde i alt 12 kvartaler. Der udbetales kun hele portioner, så hver gang du har arbejdet fulde 481 timer, optjener du knap 15.000 kr. For selvstændige omregnes overskuddet af virksomheden til timer efter en takst, der reguleres årligt (142,15 kr. i timen i 2025). På en måned kan du maksimalt optjene 160,33 timer. Både lønindtægt, am-bidragspligtige honorarer og overskud af selvstændig virksomhed tæller med, men ikke biblioteksafgift.
Hvis en væsentlig del af din indkomst stammer fra biblioteksafgift, optjener du måske kun et mindre antal præmieportioner. I så fald er ordningen ikke helt så attraktiv. Der er nemlig først tale om en egentlig præmie, når beløbet overstiger dit eget efterlønsbidrag. Du vil under alle omstændigheder kunne få ubrugt efterlønsbidrag udbetalt, så snart du har nået pensionsalderen, så det attraktive ved præmien er, dels at beløbet er skattefrit, og dels at det overstiger efterlønsbidraget, når først du har optjent et vist antal portioner.
Du skal selv ansøge A-kassen om at få præmien udbetalt, når du er gået på pension, og der er en forældelsesfrist på tre år. Der er også andre regler vedr. optjeningen, så bed A-kassen om vejledning, hvis du går efter at få en skattefri præmie.
Hvis efterlønnen bliver afskaffet
Efterlønsordningen er politisk omstridt. Den blev indført på et tidspunkt, hvor arbejdsløsheden var høj, og hvor man gerne ville tilskynde seniorer til at forlade arbejdsmarkedet. I dag, hvor ungdomsårgangene er små, ønsker man i stedet at beholde seniorerne i job længst muligt, og derfor ønsker flere partier at afskaffe efterlønnen.
Hvis politikerne laver nye indgreb for at begrænse eller afskaffe efterlønnen, vil du højst sandsynligt få tilbud om at få hele opsparingen udbetalt med det samme. Men du vil formentlig også kunne vælge at blive ved med at spare op til efterløn, da politikerne ikke må lovgive med tilbagevirkende kraft.