Vi har i foreningen indhentet eksempler fra virkeligheden, hvor vores medlemmer har fået tilbud om (eller valgt) at arbejde gratis eller for en meget lav modydelse. Disse er her skrevet sammen i en række arketypiske cases, som dækker mange af de situationer, du kan komme ud for, når du bliver tilbudt arbejde og optrædener hos kulturinstitutioner, festivaler eller lign.
Følgende cases har altså således solidt fundament i oplevelser fra virkeligheden, men er blevet modificeret for at anonymisere erfaringen og kunne eksemplificere noget generelt og brugbart:
Eksempel 1: Betaling i naturalier betaler ikke huslejen
En forfatter oplever flere gange om året at blive tilbudt optrædener, hvor hun enten bliver bedt om at holde en oplæsning eller et regulært oplæg. Det er typisk foreninger og private firmaer, der henvender sig. Hun oplever, at det hver gang er det samme: Enten nævnes der intet om honorar i henvendelsen, eller også tilbydes hun ”betaling” i naturalier, fx to flasker vin, en middag eller lign. Spørger hun ind til honoraret, er det heller ikke unormalt, at arrangøren vender tilbage med ”Der er ikke noget honorar, men vi kan godt betale for din transport”. Forfatteren oplever, at denne type henvendelser fra arrangørens side ofte bunder i en misforstået tro på, at forfatteren selv vil få gavn en sådan type optræden. Arrangørerne har nemlig en idé om, at de tilbyder gratis ”publicity” for forfatteren.
Eksempel 2: Når forfatteren er den eneste, der ikke får løn
En forfatter bliver spurgt, om han vil deltage i en podcast om et faglitterært emne, han skriver om. Podcasten er lavet i samarbejde med en stor faglig medlemsorganisation med støtte fra et ministerium. Han skal være til rådighed i to timer, og vurderer selv, at det derudover tager en dag at forberede sig. Alle andre i produktionen er lønnede medarbejdere, men de tilbyder ikke forfatteren nogen løn for arbejdet. Da forfatteren lægger op til forhandling, får han beskeden, at der ikke er budgetteret med honorar, og han takker derfor nej til opgaven.
Eksempel 3: Når arrangøren har penge – bare ikke til forfatteren
En forfatter bliver hyret af en stor privat virksomhed til at holde et oplæg på 90 minutter som en del af en konference med argumentet om ’gode netværksmuligheder’. Forfatteren får tilbudt et honorar i form af et gavekort på 300 kr. Forfatteren forsøger uden held at forhandle et honorar på plads. Hun får i stedet tilbudt betalt transport. Forfatteren fortryder efterfølgende sin deltagelse i konferencen, fordi det føles urimeligt ikke at blive betalt for at levere et ret stort stykke arbejde til en konference med god økonomi, og selvom refusion af transportudgifter er godt, skal det altid komme udover honorar og ikke forveksles med reel arbejdsløn.
Eksempel 4: Får man eksponering ved at donere værker til et bankoshow?
En forfatter bliver spurgt, om han vil donere en signeret bog som præmie til et bankoshow i en lokal idrætsforening. Argumentet fra foreningen er, at det er et arrangement som kan ”give ham ekstra eksponering som forfatter”. Selvom forfatteren godt kan se, at det objektivt set er til et almennyttigt formål, takker han nej, fordi han ingen personlig tilknytning har til foreningen, og fordi de prøver at overbevise ham om, at deres bankoshow vil skabe eksponering for ham. Det er forfatteren dog ikke selv overbevist om, at det vil.
Eksempel 5: Arbejdet kan godt bære lønnen i sig selv, men forfatteren skal være enig
En forfatter bliver spurgt om hun vil læse op for en støttegruppe for pårørende til kræftramte. Da arrangøren henvender sig, bliver hun tilbudt både honorar og transportgodtgørelse for arbejdet, men forfatteren beslutter sig for, at hun gerne vil udføre arbejdet uden betaling. Med i hendes overvejelser er, at det er et arrangement, der kræver meget lidt forberedelse for hende, og at det er et godt formål, der står hendes hjerte nært, og projektet har et meget lille samlet budget, hvor andre (arrangører mv.) arbejder frivilligt.
Eksempel 6: Det betaler sig selv at gøre opmærksom på muligheder for honorarstøtte
En forfatter bliver spurgt, om hun vil læse op til en lille litteraturfestival, der pga. en stram økonomi desværre ikke kan tilbyde noget honorar. Forfatteren vil egentlig gerne deltage i festivalen og støtte op om initiativet, men føler samtidig ikke, at hun har råd til at læse op gratis. Hun gør derfor arrangørerne af festivalen opmærksom på muligheden for at søge midler til honorarer via Statens Kunstfonds honorarstøttepuljer, og får derigennem sikret sig et honorar for sit bidrag til festivalen.
Eksempel 7: En udgivelse – to tilbud
En forfatter bliver i forbindelse med udgivelsen af sin nye bog inviteret til at komme og signere bøger i en boghandel 2 timer uden honorar. Forfatteren vælger at takke ja på trods af manglende honorar, da signeringsarbejdet har karakter af ren markedsføring. Forfatteren bliver i forbindelse med samme udgivelse også tilbudt at læse op på et bibliotek fra den nye bog. Her beder forfatteren om honorar for sit arbejde, da oplæsningen leverer indhold til bibliotekets litteraturprogram, og kun sekundært bidrager til markedsføring af forfatteren og hendes værk.