Find oversætter

Bliv (en bedre) lærebogsforfatter AFLYST

 

NB! KURSET ER AFLYST

Lærebogsmarkedet er i rivende udvikling. Nye undervisningsformer og nye medier giver nye muligheder, men rummer også mange faldgrupper.

Hvilke krav stiller det til lærebogsforfatteren? Hvordan skriver vi det optimale undervisningsmateriale?

Et godt undervisningsmateriale opfylder de faglige krav, er imødekommende over for målgruppen af elever og udnytter de mange nye medieplatforme, så det styrker materialets læringspotentiale.

Lærebogsforfatterens opgave i dag er blevet mere kompleks end tidligere. Og mere spændende.

 

Kurset belyser bl.a. følgende spørgsmål:

  • Hvordan udvikler man sin idé og præsenterer den for et forlag eller anden udgiver?
  • Hvordan sikrer man et godt samarbejde med forlaget eller udgiveren?
  • Hvilke andre samarbejder og netværk kan understøtte arbejdet?
  • Hvilke andre muligheder for udgivelse findes der?

 

Kurset vil indeholde oplæg og praktiske øvelser, der tager udgangspunkt i deltagernes egne erfaringer og ideer, som de pitcher i en indlagt workshop.

 

Med en begrundet ansøgning forstås en kortere beskrivelse af dit professionelle virke, hvad du arbejder på lige nu, hvorfor netop dette kursus har din interesse, og hvad du regner med at få ud af kurset.

Underviser(e)

Henrik Poulsen

Tidligere gymnasielærer, dagsbladsredaktør og nu selvstændig lærebogsforfatter. Har siden 1993 udgivet mere end 40 titler i form af bøger, e-bøger og undervisningssites målrettet udskolingen, gymnasiet og læreruddannelsen inden for dansk sprog og litteratur, medier og mediekultur. Derudover bidrag til antologier om læring og faglighed.
Henrik Poulsen har erfaringer med samarbejde med de førende undervisningsforlag: Gyldendal, Dansklærerforeningens Forlag, Frydenlund og L&R Uddannelse.
Medlem af Dansk Forfatterforening, Medlem af Styrelsen for De faglitterære forfattere.
Fotografi: Thomas Sture Rasmussen

2004 - 2024 © Copyrighted | Dansk Forfatterforening | Designed by Arendt™ & Developed by Eksakte