Find oversætter

DOF og Dansk Pen inviterer til den internationale modersmålsdag 2023

I Dansk PEN, i Dansk Oversætterforbund og i Danmark i øvrigt er der mange mennesker, der oversætter fra og skriver på andre sprog end dansk. Det vurderes, at der tales omkring 125 sprog i Danmark. Talerne af disse sprog er naturligvis ikke alle sammen oversættere, forfattere, skribenter, journalister eller tilsvarende, men nogle er.

Med vores initiativ, vores netværk og vores arrangement ønsker vi at sætte fokus på disse personer, deres sprog og kultur, og vi ønsker at stifte et sprognetværk.
Læs mere her 

Målet er at sætte mere fokus på disse sprog og kulturer, gøre det nemmere at få udgivet bøger og tekster, der er oversat fra disse sprog, give dem større synlighed i den danske offentlighed.

Ambitionen er også på sigt at bane vej for kommunikation, netværk og kontakter til forfattere og oversættere m.v. i disse personers oprindelseslande.

Vi kommunikerer med “Translation and Linguistic Rights Committee – TLRC” i International PEN.

Vi ønsker, at en øget viden blandt danske modersmålstalende om tilstedeværelsen af mange sprog og kulturer i Danmark vil styrke dialogen, styrke ytringsfriheden og berige alle parter.

Arrangementet holdes i Dansk Forfatterforening.

Tilmelding er nødvendig til Jørgen Chr. Wind Nielsen, Dansk Pen: wind.nielsen@webspeed.dk

2004 - 2024 © Copyrighted | Dansk Forfatterforening | Designed by Arendt™ & Developed by Eksakte