Find oversætter

NY DATO Få din stemme hørt i debatten

Weekendkursus på Hald.

NB! Kurset er ikke åbent for nye tilmeldinger.

Hvad enten det gælder om at få trykt en kronik, hvis emne har at gøre med en kommende bog, eller at gøre sin stemme gældende i en verserende debat, er det vanskeligt at få adgang til medierne.

Kurset vil blandt andet komme ind på:

Hvordan skriver man en kronik, så den bliver bragt?

Hvordan opbygger man mest effektivt sine argumenter i et debatindlæg?

Hvad er et essay og hvor kan det bringes?

Hvad karakteriserer den gode klumme, og hvordan bliver man klummeskribent?

Underviser(e)

Søren K. Villemoes

(f. 1981) er journalist og debatredaktør. Han er uddannet cand.scient.pol ved Københavns Universitet og har desuden en bachelorgrad i religionsvidenskab. Villemoes' primære interesseområder er politik, religion, integration og kulturkampe. Han har skrevet for Weekendavisen siden 2011.

Fotografi venligst udlånt af Weekendavisen

Katherine Diez

(født 1989) er kulturdebattør og litteraturkritiker lige dele formet af et barndomshjem med højt til loftet og formalistisk kassetænkning på KUA, hvor hun slog sine folder som danskstuderende. Måske lige dele kendt fra Berlingske og Instagram, hvor hun henholdsvis har skabt heftig debat med (noget så atypisk som) boganmeldelser og klummer og eksperimenteret og leget med udtryk, form og ikke mindst spørgsmål som ”kan man sætte lidt mere kulør på formidlingen af kunst og litteratur, end de gør på P1, og kan man gøre folk interesserede i kultur, ved at gøre dem interesserede i mig?”

Fotografi: Martin Greis-Rosenthal

Marcus Rubin

(født 1970) er kronikredaktør og leder af lederkollegiet på Dagbladet Politiken. Han har tidligere været korrespondent for avisen i Mellemøsten (Israel og Libanon) og USA (New York og Washington). Han er uddannet jurist og har en master i journalistik fra Columbia University i New York. Udover Politiken har han blandt andet været ansat på DR, Udenrigsministeriet og International Media Support. Han har skrevet bogen Biblen på Bloggen (Rosinante, 2009) og Rufus Gifford i Trumps Amerika (Gyldendal, 2018).

Fotografi venligst udlånt af Marcus Rubin

Mathilde Walter Clark

(født 1970)er forfatter til seks skønlitterære bøger. Hun debuterede i 2004 med Thorsten Madsens Ego. I 2005 modtog hun Carlsbergfondens Årets fund-pris indenfor litteraturen. I 2006 modtog hun Statens Kunstfonds 3-årige legat. Hun har boet i Buenos Aires og New York, og rejst i hele verden. I forlængelse af sit forfatterskab har hun været tilknyttet dagblade og magasiner som fast klummeskribent, senest litteraturklummen i Information. Med sine personlige og kritiske essays som er blevet trykt bla. i Los Angeles Review of Books, Weekendavisen, Information og Politiken har hun vist sig som én af sin generations mest markante essayister. Hendes seneste roman, Lone Star, blev nomineret til DRs Romanpris 2019, og blev præmieret af Statens Kunstfond som én af de bedste bøger i 2018. Den er blevet solgt til udgivelse i USA.

Fotografi: Les Kaner

2004 - 2024 © Copyrighted | Dansk Forfatterforening | Designed by Arendt™ & Developed by Eksakte