Find oversætter

Forfatter Per Bregengaard gæster seniorgruppen

Mød Per Bregengaard og hør om hans seneste bog: “Aldrig længere væk end en tanke – vores venskab i min hjertehjerne.” (Forlaget Solidaritet, 2024)

“Aldrig længere væk end en tanke – vores venskab i min hjertehjerne” (Forlaget Solidaritet, 2024) er en essayistiske roman, der tegner sprøde relationer mellem det liv, romanens ”jeg” lever gennem sin færden og tilstand, og det som ”jeg” tumler med i hjertehjernen, ikke mindst i en indre dialog med en afdød ven. Den handler om venskab, kærlighed og døden, og om evigheden, historien og ideologien. Det drejer sig om tro og håb, at skabe de store sammenhænge og få mening i tilværelsen. Der er meget at ordne og binde røde sløjfer om.

Bogen har selvbiografiske træk – ikke mindst knyttet til ’68 og ’68’ere. Bogen integrerer nogle af Birger Hauptmanns sange og digte. Og den er illustreret af Lasse Iversen.

Hvorfor og hvordan bevæger en faglitterær forfatter sig ud i en hybrid mellem en roman, selvbiografi, faglitteratur og et eksistentielt-politisk manifest?

Arrangementet er åbent for alle medlemmer af DFF.

 

 

2004 - 2026 © Copyrighted | Dansk Forfatterforening | Designed by Arendt™ & Developed by Eksakte