Find oversætter

Hvem er Nørrebro?

3 forfattere skriver om 3 forskellige bydele i København. Forfatter Trisse gejl skriver om Nørrebro.

Foto: Les Kaner

Forfatter Trisse Gejl har fået til opgave at indfange Nørrebro i en tekst. Kom og vær med til en guidet fælleslæsning af hendes novelle, hvor du også kan møde forfatteren og diskutere, hvem Nørrebro er.

Onsdag d. 23. august 2017 kl. 14 på Nørrebro Bibliotek

Arrangementet er gratis, og alle er velkomne. Trisse Gejls novelle ”Mellemlanding” bringes i lokalavisen Nørrebro/Nordvest Bladet i denne uge og kan læses her.

 

Om forfatteren

Trisse Gejl debuterede med romanen ”Hvor mælkebøtter gror” i 1995 og har siden udgivet en række romaner. Trisse Gejl fik sit gennembrud i 2006 med romanen ”Patriarken”, som blev nomineret til Weekendavisens Litteraturpris og til DR-romanprisen. I 2016 udgav hun ”Ulvekvinten”, som blev nomineret til Blixenprisen.

Arrangementet er støttet af Københavns Kommune

Om projektet: Hvem er København?
3 forfattere skriver om københavnske bydele i lokalavisen i samarbejde med en eller flere elever, fulgt op af et arrangement på det lokale bibliotek.
Victor Boy Lindholm skriver om Sydhavnen,Trisse Gejl skriver om Nørrebro, og Kenneth Bøgh Andersen skriver om Valby.

Projektet er en del af KBH Læser IKKE og blevet til i samarbejde med Læseforeningen, Kbh Læser-festivalen, københavnske lokalbiblioteker, lokalaviser og Københavns Kommune.

KBH Læser IKKE er et pilotprojekt, som bygger på aktivering af nærdemokratiet, lokal borgerinddragelse og læsebegejstring. Foreningen arbejder for at skalere projektet op, så det på sigt kan bredes ud til hele Danmark. For hvem er Danmark?

2004 - 2022 © Copyrighted | Dansk Forfatterforening | Designed by Arendt™ & Developed by Eksakte