Find oversætter

Forfatterne og klimakampen

Arrangementet er gratis, men tilmelding er nødvendig – senest den 9. juni til Signe Kierkegaard Cain på signecain@gmail.com

‘Forfattere ser grønt’ inviterer alle danske skønlitterære forfattere (ser skriver både for voksne og børn) samt faglitterære forfattere til en aften, hvor vi diskuterer, hvad litteraturen kan og bør i klimakampen. Vi vil undersøge, om og hvordan litteraturen kan spille en rolle i klimakampen og biodiversitetskrisen. Har forfattere et særligt ansvar, og i givet fald hvilket?

Vi har invitereret en række internationale og danske kollegaer (Auծur Ava Ólafsdóttir, Peder Frederik Jensen, Johanna Sinisalo og Freddy Fjellheim), som på forskellige måder har engageret sig – enten direkte i deres litteratur eller som deltagere i den offentlige debat, som taleskrivere eller som klimaaktivister.

Vi forestiller os, at aftenen bliver et kollegialt samtalerum om klimakampen og klimadebatten – har vi lyst til at engagere os mere? Hvad kan vi lære af de hidtidige erfaringer? Vi inviterer til en fordomsfri samtale, hvor både oplægsholdere og ’publikum’ kan tale og reflektere over emnet. Vi har ikke nogen svar på forhånd og ikke noget partipolitisk ståsted.

Forfattere ser grønt byder på et glas vin. Yderligere drikkevarer kan købes.

 

Om oplægsholderne:
Auծur Ava Ólafsdóttir, islandsk romanforfatter. Fik Nordisk Råds Litteraturpris 2018 for Ar. Hendes seneste roman Eden, en forsigtig klimautopi, udkommer på dansk i juni.

Peder Frederik Jensen, prosaforfatter, senest til Rans vilje (2023), som tager afsæt i stormfloden i 1872. Har skrevet essays om klima og været taleskriver for miljøminister Lea Wermelin.

Johanna Sinisalo, finsk cli-fi-forfatter. Fik et internationalt gennembrud med Ikke før solnedgang (2000). Romanen Tordenfløjten, om menneskets drift efter at kontrollere naturen, udkommer på dansk til maj.

Freddy Fjellheim, norsk forfatter og litteraturkritiker. Har udgivet en lang række digtsamlinger og essays. Er initiativtager og chefredaktør på Forfatternes Klimaaksjon, Nordens store portal for forfatter-klimakamp.

Arrangementet er støttet af Dansk Forfatterforening, Danske Skønlitterære Forfattere og Statens Kunstfond.

 

2004 - 2024 © Copyrighted | Dansk Forfatterforening | Designed by Arendt™ & Developed by Eksakte