Et workshopbaseret kursus med fokus på at definere deltagernes egne historier i et dramaturgisk filmsprog. Undervejs vil deltagerne modtage individuel feedback baseret på deres skriftlige pitch af et konkret, eget værk.
Alle historier kan filmatiseres, men hvordan oversættes en historie til film? Hvordan struktureres en fortælling, så den fungerer som en filmisk historie? Og hvad er den mest effektive måde at præsentere sin historie på med henblik på en potentiel filmatisering? Deltagerne vil lære at identificere den unikke vinkel, der gør deres historie filmatisk, og få praktiske værktøjer til at skærpe den filmiske fortælling til en stærk pitch.
Puk Grasten (manuskriptforfatter/instruktør) deler ud af sine erfaringer, blandt andet fra processen med at filmatisere Leonora Christina Skovs roman “Den, Der Lever Stille”.