Prismodtagerne Judyta Preis og Jørgen Herman Morad har gennem de sidste 20 år oversat en perlerække af tyske og polske mesterværker, både moderne og klassiske, bl.a. nobelprisvinderne Olga Tokarczuk, Herta Müller og Elfriede Jelinek, samt den prisbelønnede tyske novelleforfatter Judith Hermann, østrigske Ingeborg Bachmann og kultforfatteren Eduard von Keyserling.
Ud over deres oversættervirke har parret hver for sig og sammen utrætteligt formidlet og skrevet om polsk, tysk og centraleuropæisk litteratur i medier og som undervisere og foredragsholdere.
Prisuddelingen finder sted ved en reception i Strandgade, onsdag d. 6. maj kl. 17-19.
Alle er velkomne!
Læs mere om arrangementet og prismodtageren her.