Find oversætter

Master class med Erlend Loe

Masterclass’en har form af en uformel samtale mellem Erlend Loe og en mindre gruppe danske forfattere, som har en særlig interesse i Loes værk, udtryk og metode.

 

Erlend Loe fortæller om sit forfatterskab, sin kreative proces, forfatterskabets gennemgående temaer og brugen af humor, blandt meget andet.

 

Med en begrundet ansøgning forstås en kortere beskrivelse af dit professionelle virke, hvad du arbejder på lige nu, hvorfor netop dette kursus har din interesse, og hvad du regner med at få ud af kurset.

Underviser(e)

Erlend Loe

Erlend Loe, født 1969 i Trondheim, er norsk forfatter og cand. mag. i folkemindevidenskab, med sidefag i film- og litteraturvidenskab. Erlend Loe er desuden uddannet filmmanuskriptforfatter fra Den Danske Filmskole og har tidligere arbejdet på en psykiatrisk klinik og som freelancejournalist.
Erlend Loe debuterede som forfatter i 1993 med romanen KVINDEN FLYTTER IND og han fik sit store gennembrud med NAIV.SUPER, der udkom i 1996, hvor den karakteristiske Erlend Loe-figur - en lettere neurotisk mand i personlig krise - for første gang finder sit fabelagtige udtryk.
Siden har Erlend Loe bl.a. udgivet romanen FVONK i 2013, men mest kendt er Erlend Loe måske for trilogien om den midtvejskriseramte Doppler. Foruden DOPPLER tæller serien VOLVO LASTVAGNAR og den storslåede afslutning, ENDEN PÅ VERDEN SOM VI KENDER DEN, der udkom på dansk i 2016.
(Tekst venligst udlånt fra Gyldendal).

Fotograf: Chris Johnsen

2004 - 2024 © Copyrighted | Dansk Forfatterforening | Designed by Arendt™ & Developed by Eksakte