Find oversætter

Masterclass med Linn Ullmann

Den prisbelønnede, norske forfatter Linn Ullmann (f. 1966), som også er litteraturkritiker og journalist, er vært ved en såkaldt ’Masterclass’ i Dansk Forfatterforening

Ullmann debuterede i 1998 med romanen Før du sover, der allerede før den norske udgivelse blev solgt til forlag i 15 lande. Siden er fulgt de anmelderroste romaner Når jeg er hos dig, Nåde, Et velsignet barn, Det dyrebare og i 2016 De urolige, der var nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris.

Masterclass’en har form af en dialog mellem Linn Ullmann og en mindre gruppe danske forfattere, som har en særlig interesse i Ullmanns værk og metode. Hun inddrager med stor kunstnerisk overbevisning biografiske og dokumentariske elementer i sine romaner. Linn Ullmann fortæller om sit forfatterskab, sin kreative proces og sine erfaringer med at bruge sin egen (familie-)historie i sine bøger; hvilke overvejelser, hun har gjort sig, og hvilke æstetiske og andre konsekvenser, det har haft for hendes forfatterskab.

Motiveret ansøgning sendes til kursus@danskforfatterforening.dk senest d. 30. november

 

Tilmelding

Fortryd

Alle felter skal udfyldes

2004 - 2019 © Copyrighted | Dansk Forfatterforening | Designed by Arendt™ & Developed by Eksakte