Find oversætter

Mød den anerkendte ukrainske digter og forfatter Halyna Kruk i Dansk Forfatterforening

Lyrikerne i Dansk Forfatterforening er i samarbejde med Dansk PEN vært for et besøg af den verdenskendte ukrainske digter og PEN-repræsentant Halyna Kruk.

Halyna Kruk fortæller og læser op på baggrund af krigen i Ukraine. Kruk siger selv ”Hvem vil dog skrive om stjernerne på himlen, når det der foregår i nuet er så vigtigt”.  

Her er der en mulighed for at få et nyt og unikt indblik i situationen fra en poetisk vinkel.
Poesi åbner andre døre end mediernes dækning kan.

Oplæsningen foregår på ukrainsk med dansk oversættelse – efterfølgende debat og spørgsmål på engelsk, dansk og ukrainsk.
Arrangementet kan også følges som livestream på Facebook https://fb.me/e/5oljrvCQS

Der er gratis adgang, men pladserne er begrænsede, så tilmelding er nødvendig på lyrikergruppen@gmail.com med KRUK som emne og antal der kommer.

2004 - 2024 © Copyrighted | Dansk Forfatterforening | Designed by Arendt™ & Developed by Eksakte