Find oversætter

Plotudvikling online

Kurset er et grundlæggende og praktisk hands-on kursus i plot. Der arbejdes blandt andet med sammenhængen mellem karakter og plot, hvordan plottet drives fremad, forskellen på arke- og miniplot, samt værktøjer som hovedkonflikt, fortællelinjer og plotkort. Kurset er et intensivt forløb over tre uger, hvor kursisterne skal afsætte mellem 4 og 10 timer om ugen.

Hver uge gives fire nye videolektioner og fire nye tekster med teori, øvelser og eksempler, der støtter op om videolektionerne. Hver uge bliver rundet af med et webinar, hvor underviseren svarer på spørgsmål om ugens lektioner. Til kurset er knyttet et forum, hvor man kan gense videoerne fra webinarerne og finde inspiration og ekstra materiale.

Tidsperiode er 1. – 28. juni.

Med en begrundet ansøgning forstås en kortere beskrivelse af dit professionelle virke, hvad du arbejder på lige nu, hvorfor netop dette kursus har din interesse, og hvad du regner med at få ud af kurset.

Underviser(e)

Malene Kirkegaard

Malene Kirkegaard er filminstruktør fra Den Danske Filmskole og driver Plotværkstedet. Hun har i 25 år arbejdet med dramatik, idé & manuskriptudvikling og er i dag skønlitterær forfatter.
I årerne 2003 – 2007 var hun chef for DR Radio Drama (tidl. Radioteateret) og efteruddannede sig i USA; ”The Disciplin of Innovation” på SRI international, Stanford University og ”Strategy and Leadership” på Kellog School of Mangement, Northwestern University.
Med Plotværkstedet har hun bl.a undervist i Dansk Forfatterforening, Danske Skønlitterære forfattere, Den Danske Scenekunst Skole (Dramatisk skrivekunst), Forfatterskolen for Børnelitteratur, Danmarks Medie og Journalisthøjskole, FGK i Holstebro, Vallekilde Højskoles skrivelinje og Forfatterskole for unge i Midt- og Vestsjælland.

Fotografi venligst udlånt af Malene Kierkegaard

2004 - 2024 © Copyrighted | Dansk Forfatterforening | Designed by Arendt™ & Developed by Eksakte