Find oversætter

Skriv sangtekster

Et kursus for dig, der har lyst til at prøve kræfter med at skrive sange.

 

OBS! Bemærk ny dato! 

På kurset vil vi beskæftige os med:

Hvordan skriver man sange?

Hvad er forskellen på en sangtekst og et digt?

Kan man transformere sine tekster, så de bliver sangbare?

Kan man lære at skrive sange uden at kunne noder eller spille på et instrument?

 

Med en begrundet ansøgning forstås en kortere beskrivelse af dit professionelle virke, hvad du arbejder på lige nu, hvorfor netop dette kursus har din interesse, og hvad du regner med at få ud af kurset.

Underviser(e)

Stine Pilgaard

er født i Århus i 1984 og vokset op i Vejlby-Risskov. Hun er uddannet fra Forfatterskolen i 2010 og er cand.mag i dansk og medievidenskab fra henholdsvis Århus og Københavns Universitet.

I 2012 debuterede hun med sin anmelderroste debutroman Min mor siger. Den blev præmieret af Statens Kunstfond samme år. Romanen blev solgt til udgivelse i Norge og Island, blev nomineret til DR Romanprisen og fik debutantprisen Bodil og Jørgen Munch-Christensens Kulturlegat.

I 2015 fulgte hun succesen op med romanen Lejlighedssange, der modtog Bibliotekernes Forfatterpris (2016) og var nomineret til Læsernes Bogpris (2016). Begge bøger er oversat til norsk af Erlend Loe, Min mor siger desuden til islandsk.

Stine Pilgaard er fascineret af mennesker og den måde, hvorpå mennesker taler sammen og taler forbi hinanden. Begge Pilgaards romaner udspiller sig i et genkendeligt univers bygget op af scener fra hverdagen og hun arbejder med genkendelighed som et strukturerende princip i sine karakterer. De fleste af Pilgaards tekster kredser om kærligheden som fænomen og hun interesserer sig for hvornår den finder sted og hvorfor den undertiden ophører. Hun har en forkærlighed for dér, hvor det enkelte menneske slipper hæmningerne, og er helt uden filter.

I romanen Lejlighedssange (2015) siger romanens fortæller: ”Jeg går gennem verden med popcorn og cola, det offentlige rum er min biograf.” Når man læser Stine Pilgaards bøger, kan man have fornemmelsen af, at hun har det lidt på samme måde selv.

Foto: Katrine Rohrberg

2004 - 2024 © Copyrighted | Dansk Forfatterforening | Designed by Arendt™ & Developed by Eksakte