Find oversætter

Skrivekursus for illustratorer

Mange tegnere har lyst til selv at skrive historier, men hvordan kommer man i gang?

 

Med en begrundet ansøgning forstås en kortere beskrivelse af dit professionelle virke, hvad du arbejder på lige nu, hvorfor netop dette kursus har din interesse, og hvad du regner med at få ud af kurset.

På kurset ser vi på, hvilke dramaturgiske og fortælletekniske virkemidler og greb, man med fordel kan benytte, hvis man ønsker at blive skrivende illustrator.

Vi vil se eksempler på forskellige typer billedbøger og illustrerede bøger – med det kæmpestore rum der er for tematikker til børn.

Der vil være skriveøvelser, som kan sætte ideer i gang. Og vi vil arbejde med, hvordan man skriver, så illustration og tekst supplerer hinanden på den mest levende måde.

Underviser(e)

Hanne Kvist

har skrevet og illustreret bøger siden debuten i 1995. For voksne romanen “Det snakker vi ikke om”, 2011, og for børn senest ungdomsbogen “Fønix”, 2021, og billedbogen “Lille Nø og Mindste Mo”, 2020. Modtog i 2000 Statens Kunstfonds treårige legat og i 2017 Kulturministeriets Forfatterpris for børne- og ungdomsbøger. Nomineret til Nordisk Råds pris for børne- og ungdomslitteratur i 2014 og 2017. Hun har desuden skrevet dramatik, noveller og essays.
Foto: Thomas Dohn

2004 - 2024 © Copyrighted | Dansk Forfatterforening | Designed by Arendt™ & Developed by Eksakte