Find oversætter

Speed-dating på Hald

Workshopweekend med fokus på samarbejdet mellem forfatter og illustrator

Hvordan kan illustratorer og forfattere arbejde sammen, så begge parter får indflydelse på det endelige resultat? Hvordan fordeles rollerne mellem dem? Er der en tredje part i processen?  Hvordan spiller kunst, musik og litteratur ind i den sammenhæng?

 

 

Det er nogle af de spørgsmål, Dorte Karrebæk og Oscar K. stiller på kurset, hvor de skitserer nye udviklingsmuligheder og veje for samarbejder mellem illustrator og forfatter.

Målet er at netværke og finde nye samarbejdspartnere til fremtidige projekter og at fremme et tættere samarbejde tidligt i processen

Efter en indledende speeddating mellem illustratorer og forfattere får deltagerne mulighed for at arbejde sammen to og to om praktiske øvelser.

Weekenden igennem arbejdes der i skiftende makkerpar, og der skal laves en række forskellige kreative øvelser med skiftende makker, hvor der eksperimenteres med former og formater.

 

NB! Kurset begynder klokken 14 fredag d. 6. maj og slutter efter frokost søndag d. 8. maj ved 13-tiden.

Begrundet ansøgning med kort beskrivelse af ansøgers professionelle virke vedhæftet pdf med henholdsvis 3-5 siders tekst eller 3-5 illustrationer evt. fra tidligere udgivne bøger senest 30. marts 2022.

Underviser(e)

Dorte Karrebæk

er født i 1946, er uddannet fra Kunsthåndværkerskolen 1964-1968 og debuterede i 1979 med Pixi-bogen Den lille røde trold. Underviste i en periode som gæstelærer på Designskolen i Kolding. Har udgivet ca. 250 titler, hvoraf 30 er med sig selv som forfatter. Har de sidste 17 år arbejdet med Oscar K.
Dorte Karrebæk har bl.a. modtaget Kulturministeriets Illustratorpris og Børnebogspris, Silasprisen og Statens Kunstfonds livslange hædersydelse. Vandt førsteprisen i Kunstrådets konkurrence Den illustrerede Bog. To gange indstillet til Nordisk Råds Børne- og Ungdomspris sammen med Oscar K. og Sankt Nielsen og et hav af gange til Astrid Lindgren Memorial Award.

Fotografi: Tommy Slumstrup

Oscar K.

er født i 1950 og studerede fra 1969 teologi, filosofi, litteratur og sprog ved Aarhus Universitet. Han debuterede i 1970 og har skrevet drama, tv-serier og filmmanuskripter, digte, romaner og en lang stribe nyskabende graphic novels og billedbøger, bl.a. i samarbejde med Dorte Karrebæk.
Oscar K. modtog i foråret 2014 Statens Kunstfonds 3-årige arbejdsstipendium og i 2015 Det danske Akademis Silaspris.

Fotografi: Lars Sidenius

2004 - 2024 © Copyrighted | Dansk Forfatterforening | Designed by Arendt™ & Developed by Eksakte